Da jeg læste med hos Maj den anden dag og så den virkelig FINE kjole hun havde syet til sin datter blev jeg bare rigtig inspireret af de lækre, forårsagtige farver... fik lyst til at ta' fat i dén palet, som bestemt også er "out of my comfortzone". Ender meget ofte med de blå-grønne-toner, eller ihvertfald ikke så pastel-agtige.
Med de farver kunne jeg igen dykke ned i den korale fra min "æske-make-over" De her er på ingen måde færdige billeder med udsnit af farver, farver, tekstur - billeder på vej. Det var sjovt at have fingrene i en helt anden palet - og i løbet af aftenen stod jeg flere gange med Majs fine kjole i tankerne :-)
Jeg havde samtidig gang i et lidt større lærred som stadig står hos Merete, samme farvevalg... som udgangspunkt, men til dét større billede var jeg bare nødt til at få "noget kant på" - det mindede alt for meget om blød, fluffy is (ikk' fordi der er noget i vejen med is. Overhovedet....) Så jeg dykkede ned i min stak af udklip, fandt noget der kunne bruges - og så må vi se, hvor billedet ender. Og hvor disse to ender...
Det var en aften med fuld skrue på forårs-farverne... TOTAL godt match; vejret udenfor kan helt sikkert klassificeres som forårsvejr. For en halv eller hel dag, eller ditto weekend, det må vi se - men nydes skal det!! Hjælp til D-vitamin-kontoen - Aaahhh.











