onsdag den 27. februar 2013

Perle og koral - og lidt stjerner...

I gangen står æsker i forskellige størrelser. Tidligere var de meget kulørte - bla. som man kan se en lille snas af herunder med det gule og lilla. Jeg fik lyst til at give dem et andet og lidt mere roligt udtryk.


Alle låg blev beklædt med papir og alle æskerne malet. Lod mig inspirere af nogle nye forårsfarver, som også passede fint med papiret; perle ( og nuppede koral med til nogle billeder). Til sådan et lille projekt kan man fint købe de små farveprøver, og det er jeg glad for jeg gjorde for begge blev ændret lidt på da jeg kom hjem...

Jeg var glad for resultatet MEN synes det virkede lidt fersk så "koral" endte alligevel med at være med hér også; på nogle af æskerne malede jeg med en stencil rundt langs kanten forneden. Desuden blev hesten på billedet (som før var orange) tegnet op med samme farve . (På billedet fremstår det måske stadig lidt fersk, men det skyldes vist mere mangel på "godt lys")

Den lille træhest man kan ane på nederste billede har min far selv snittet da han var en lille dreng. Jeg er rigtig glad for den - og synes det gær det ekstra personligt (og hyggeligt) med den slags ting i indretningen.


Det lille hjul/runde tingest.... er ikke en del af indretningen, men istedet "dagens fund" fra gåturen. Jeg er sikker på den vil være et godt trykke-redskab; den brede cirkel på billedet og en noget tyndere, hvis man vender den om og trykker med den anden side... Det skal komme an på en prøve ihvertfald.

Og ved I hvad.... det lugter og ligner forår udenfor. Yeeaahhhh!!!

fredag den 22. februar 2013

To styks færdigt arbejde; bordpynt og nyt billede...

Nu er det jo ikke fordi det er en "fest-blog" det her  :-) MEN da jeg jo tidligere har vist en del af den bordpynt jeg lavede til min svigermors 80 års dag synes jeg det færdige på-dagen-resultat skal vises frem. Desuden kan jeg jo så lige vise ideen med "det fælles bordkort" frem (ikke dét at de som skal sidde ved et bord skrives ned...vel!? altså...)


Men motivet herpå; har set forskellige billeder på Pinterest, hvor div. billeder var sat sammen i collager, i et givent bogstav. Det gav ideen til at finde billeder frem af min svigermor, gøre dem alle til sort/hvid og fik dem sat sammen i en collage i tallet 80. Og ret skal bestemt være ret; jeg har meget begrænset begreb om photoshop, men heldigvis kan ældste Bukkebruse manøvrere til UG. Så da jeg gav ham billeder fandt han en passende font som gav plads til mest muligt af billedet. Resultatet blev rigtig fint synes jeg! Og billederne blev brugt på invitationerne og siden på kortene til bordene. Fint...

Og billedet.... måske i lidt vel klare farver (måske...?!) men pointen for mig var netop at gribe efter nogle af de farver som jeg ikke lige plejer at bruge. Det var to uger siden jeg havde været afsted til min ynglingsaften men det sjove var at med lidt mere fri leg kom billedet pludselig til at hænge sammen igår... Det er mere "vildt" og "ustruktureret" end det jeg plejer at lave - men det var sjovt.

Tror osse Manden synes billedet var vel kulørt for hans smag; jeg forklarede at oppe ved lynlåsen skulle males en farve som ikke er på billedet i forvejen (som; hvis lynlåsen trækkes ned er dét hér bagved...) "Øøøhhh, okay...Er det muligt? At finde en farve som ikke allerede er på lærredet??!"


Ha ha ha... Ahmen altså, hva' ved han?? :-) Jeg ville bare ønske at ideen med lynlåsen, og "rummet/billedet" bag, var opstået lidt tidligere, så lynlåsen kunne være trukket lidt længere ned. Og måske, hvem ved...var der gemt en zebra krop på den anden side??? Det må blive en anden gang. Jeg er vist ikke færdig med at lege med lynlåse... (og hemmeligheder bag.)

Ha' en dejlig - og måske farverig weekend!!

mandag den 18. februar 2013

En farveklat eller to...

For nylig så jeg hos Liselotte, hvordan hun prikkede på udvalgte steder i huset.... Jeg fik også lyst til at prikke - men havde ikke lige den slags store, fine, kulørte bomber. Det slog mig at jeg for længe siden havde set hos Mette, hvordan hun lavede wallstickers af washi-tape. Helt samme pang-effekt fik jeg måske ikke - men prikket fik jeg da... Sammen med en wall-sticker-tavle-taleboble fra Søstrene byder den nu indenfor sammen med en  farverig prik. (jep... hvis nogen opdager stavefejlen er den rettet nu :-) )



I stuen findes også kulør; en fin, fin buket tulipaner i forskellige kulører. Jeg er SÅ glad for den - og ikke mindst tanken bag. En veninde sendte dem for at sige tak. Og fordi hun tænkte jeg trængte. Jeg bliver altid så glad og rørt over at have sådanne gode venner og veninder (man behøves altså IKKE sende blomster for at blive påskønnet :-) ) Som min veninde skrev; "godt du netop havnede i MIN klasse tilbage i 91..." Og jeg kunne med lethed sige det samme tilbage.

Det er et privelegium at have ikke bare én men adskillelige gode venner som har været med på en stor del af  "rejsen". "Nye" venner er bestemt også et privelegium, men der er noget særligt ved at kunne følges. Ikke mindst en hel masse sjove oplevelser. Blandt andet dét tænker jeg på når jeg nyder stuens farveklat. (som ser ekstra velkommen ud efter Manden har svinget pensel og rulle færdig og stuen står fin og nymalet :-) - Heldig??! Det er jeg nemlig...

fredag den 15. februar 2013

Rod...? eller "smovs"...?

Udenforstående - eller "ikke-krea-smovse-ører" - kunne måske have en mening om det bord Anette og jeg sad ved den anden dag. Jeg synes jeg hørte den ældste udbryde noget i stil med; "....WHAT the...hold  op en gang rod...." Men det må bero på...uvidenhed. Eller noget...


Det som rent faktisk foregik ved køkkenbordet var to blog-kreatister som havde sat hinanden stævne. Anette og jeg har læst og kommenteret hos hinanden og sidenhen udvidet med mail korrespondance. Denne dag ved køkkenbordet var vores første møde - ansigt til ansigt. Selvfølgelig kunne det være vores forestillinger ikke levede op til virkeligheden. Sådan går det jo af og til. Og så ville vi bare være en oplevelse rigere. Vi ku' også være heldige.... og det var vi, synes jeg!!!


Anette var SÅ sød; imødekommende og interessant - helt som hendes blog er det. Hun ville gerne dele og snuse til nyt... lege og prøve sig frem. Inspirere og lade sig inspirere. Og vi gjorde det hele. Alt imens vi lod snakken gå og lærte hinanden bedre at kende. Det var en SUPER formiddag. Og helt sikkert ikke sidste gang. Hver især lånte vi lidt ved hinanden; ".... så har vi en ekstra grund til at ses igen..." som Anette sagde. (ikke at vi behøvede nogen, men det er bare dejligt at bytte/dele med nogen som man ved vil "lege videre")


Tilbage ved mig blev en "rust-plade" som med sprøjt af eddike og nogle strint salt har omdannet skopapir til det fineste papir i rust og brune nuancer. Perfekt til collage... En inspirationsbog af Traci Bautista - masser af farve og leg... Og så var der jo lige de medbragte gaver; en knitrende buket tulipaner og bobler. I sandhed en berigende dag - på alle måder!!

onsdag den 6. februar 2013

Fra gule til hvide...

I dcember så jeg  et indlæg hos hende her. Jeg kunne rigtig godt li' den måde scrable bogstaverne var brugt på og tænkte dengang at jeg ville holde øje med bogstavterninger. Min tålmodighed slap op (what!!?? Kan dét passe....) og det eneste jeg har mødt er disse hos Søstrene Grene; drikke terninger. Som helt sikkert passer bedre til et andet segment. Og jeg følte mig da osse heeelt forkert ved at hapse nogle pakker i kurven. Lige meget når man nu har planer med dem (det har andre sikkert osse - mine planer var bare lidt anderledes)


Det er ikke mere end et års tid siden jeg stiftede bekendtskab med Gesso, men jeg er blevet rigtig glad for det. En af de gode egenskaber er at det binder på stort set alt. Også meget glatte plastikterninger. Flere lag gesso senere havde jeg en flok hvide terninger. Egentlig ville jeg have skrevet med poscatush ELLER have rugt bogstav Rub ons. Dét kunne også være fint; med forskellige skrifttyper. Men mens jeg ledte efter mine rub ons stødte jeg på de LÆKRE trykogstaver. OG de passede som fod i hose. Eller noget... Jeg valgte at trykke både store og små bogstaver mellem hinanden. Giver en fin afveksling synes jeg.

Der kan dannes en del forskellige ord - alt efter humør. Jeg har planer med dem. Men indtil da kan de få lov at pynte på billedevæggen.