mandag den 13. januar 2014

Kobber & blåt - og ord i flæng...

Kobber hitter stadig - ihvertfald i følge diverse boligmagasiner. (og osse hos mig) I november måned fik jeg lyst til at lege med kobber og blå toner. Der blev brugt spray, sprit, vand, malertape, gelli prints, diverse figurer klippet ud af pap, akrylmaling - og masser af "fri leg".


Jeg synes det blev mere og mere rodet. Samtidig med var der osse flere steder jeg var ret begejstret for. Som havde en masse spændende lag. Med hjælp fra "min mentor" og med-kursister fik jeg det dæmpet lidt, men synes stadig det var vel rodet. De andre sagde "stop" (og jeg lytter jo aaaalltiidd :-) )

Jeg synes ikke det var færdigt. Men what to do.... Og nogen gange skal det jo bare "simre lidt". Ligge i baghovedet - og pludselig dukker dét op. Dét der lige præcis kan bruges for at stramme det op. Eller løsne og rode lidt, hvis dét er behovet.... Hér var det  det første....


Jeg såå en plakat og "selvfølgelig skulle der en cirkel og noget tekst til". Bogstaverne delt atypisk så man skal lede lidt efter ordet. Og bogstaverne lavet på forskellig vis.... NU er der ryddet op. De er måske en anelse mørke; men de blå farver og kobber klæder altså hinanden godt. Synes jeg.


PS; SÅ kom der endelig lidt sne; Mindste Bukkebruse har ventet SÅ meget på det hvide drys, så det var ikke nogen overraskelse at tasken kun liiiige var nået inden for døren og han var at finde i haven :-)

mandag den 6. januar 2014

En helt særlig hverdag...

Idag er den første almindelige hverdag siden familien fik juleferie. En helt almindelig mandag. Og så alligevel slet, slet ikke. Vores største Bukkebruse fylder 18 år idag. Så istedet for almindelig er dagen istedet helt særlig. Et stort skridt nærmere at stå på egene ben.


Heldigvis stadig på denne matrikel - så mon ikke beslutninger og andet vigtigt stadig vil blive drøftet!? Det både tror og håber jeg....Fødselaren skal, sammen med en god kammerat, holde et brag af en fest senere. Så det er ikke fest vi holder idag. Men fejres og markeres - dét skal det. De allernærmeste er inviteret.

 Jeg har lavet pynt til bordet (så fik jeg osse lige afprøvet noget af det kreagrej drengene gav mig i julegave), dækket op med arvesølvet fra min farmor og det smukke service jeg for nyligt fik af min svigermor. Lækker mad er undervejs - Det bliver en særlig dag.


Vi vil hygge os. Glæde os med vores skønne unge over at kørekortet kom i hus (han ER jo vores unge - uanset alder :-) ) Vi vil tænke tanker om de år der, mere eller mindre PIST, er gået. Der er heldigvis masser af oplevelser og episoder. De sjove, de spændende, de dannende, dem på grænsen, dem der gjorde stolt. Osv, osv. Tillykke med de 18 år Drengebarn....

onsdag den 1. januar 2014

Happy New Year...

Alle gode intentioner og ditto ideer og billeder.... tjahhhh.... det hele blev ved tanken. Sygdom mm. spændte ben for det hele, og som det er for mange af os måtte der benhård prioritering til. Vi har haft en rigtig hyggelig juleferie - OSSE selvom de forskellige projekter ikke helt nåede i hus.Jeg ved det jo godt - og fik det igen bekræftet; hyggen, roen, nærværet indfinder sig uanset.

Ligeså gør den sidste aften af året. Nytårsaften og dagene omkring giver tanker omkring ståsted, planer, drømme, ønsker, håb; jeg har haft lidt svært ved i år at indfange "det" og få det til at tegne et mere "konkret billede" af i hvilken retning jeg gerne vil. Har nogle ting jeg kunne tænke mig at tage hul på - ikke mindst på det kreative plan, og for at dygtiggøre mig. Også i ft. bloggen. Måske trænger jeg til lidt ro og hverdag for helt at kunne fange mine tanker.


Jeg vil gerne på denne første dag, af et helt blankt år med mange muligheder, sige jer alle rigtig mange TAK!!! For at læse med, kommentere og inspirere. Jeg bliver glad hver eneste gang. Og så vidt det overhovedet er muligt er det vigtigt for mig at skrive tilbage. Holder meget af dén dialog der opstår.
TAK for at hænge på, både når jeg er stabil og når der er udfald.....

Jeg ønsker jer alle et godt og spændende 2014 - med ønsket om at det må rumme lige præcis dét I hver især ønsker.