lørdag den 3. september 2022

Ikke heeelt klar til jul endnu....

  Da jeg så den seneste pakke fra Craft Consortium tænkte jeg to ting; Jul og min søster. Rød og lilla i diverse nuancer (min søster elsker alt lilla - præcis som jeg er pjattet med grøn :-) )

Nå, men egentlig er jeg bare slet ikke klar til julekort endnu, men da jeg så fik de nye snirkelstempler i hænderne fra SAB var jeg simpelthen nødt til lige at lave lidt. Jeg valgt at lave et sæt helt enkle A7 kort, som jeg synes kan bruges sammen med en lille værtindegave eller som til-og-fra-kort.

Jeg brugte min misti så jeg kunne stemple 2 gange - altså guldembosse to gange. Dog sprang jeg anden omgang over det fine, tynde ord. Jeg synes det giver en flot effekt når man embosser med mere end et lag. Der skulle minimal pynt til synes jeg - og valget faldt på forskellige Renke dies. (bla. disse Fir branches - men kig på shoppen: der er adskillige små-dies i jule-tema)


På flere af kortene kom der en lille sløjfe af nylonsnor; de findes i SÅ mange lækre farver (og måske har jeg en del af dem. bare måske :-) ) Dog ikke liiige rød eller lilla - så jeg indfarvede dem med alkohol-tusser. Det fungerer i en snæver vending.

Jeg sluttede de små kort af med at køre min Versamark-pad rundt langt kanten og embossede med samme guld som brugt før. Nå ja... og så lidt splat og på enkelte nogle af de nye fine enamel dots.

 Relativt hurtigt har man en håndfuld små-kort/til-og-fra-kort - især hvis man gør hvert skridt færdigt på en gang; skærer alle baserne, udstanser alle frontene, udstanser al pynt osv. osv.

Og så nupper jeg nok lige en lille pause mere inden jeg laver flere julekort :-) 

Scraphilsner 

Anne-Mette/Gallerilarsen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar