torsdag den 19. juni 2014

Glimt fra det kommende værksted...


De af jer som har hængt på i længere tid, husker måske at jeg af og til har nævnt mit kommende værksted. En proces som har været  - og er - rigtig lang. Ikke at jeg klager; Manden gør, hvad han kan indimellem alt det andet der osse skal laves. Men derfor kan man jo godt se RET meget frem til når det endelig bli'r virkelighed. Og skal jeg være ærlig - og hvorfor sku' jeg ikke det - så er jeg ikke den eneste der glæder sig til byggeriet er færdigt. resten af familien, og særligt "bygherren" gør. Man kunne tro det skyldes glæde over at være færdigt med projektet (nååhhja....det er det sikkert osse. Lidt. Men allermest er årsagen en helt anden; han glæder sig RIGTIG MEGET til at alle mine farver, lærreder, papirer i alle former, farver og teksturer, al trykmateriale og meget mere finder et andet hjem end køkken, stue og soveværelse (ooooggg en lille bitte smule på Mindstemandens værelse)


 Jeg forstår det godt. Jeg synes faktisk osse det selv det roder. Og af og til får det en ordentlig overhaling.....men....hvis jeg skal finde alt frem, hver gang og gemme væk ved samme lejlighed....ja, så ér det altså begrænset, hvad det bliver til. Han bærer tålmodigt over med det; det siger jeg fordi jeg VED det virkelig er svært for ham med rod - og når der så er "dims" alle vegne (altså bare engang imellem :-) :-) ) så kan man godt få lyst at "smide ud". Eller gå ud og hamre et par søm mere i så det snart kan blive "flyttedag" (jeg bruger IKKE rodet bevidst til at skynde på ham. Det gør jeg virkelig ikk'.....)


Selvom jeg jo sagtens kan se der mangler ting endnu, så kan jeg virkelig osse se det tage form. Der er kommet tagvindue i. Stort dobbeltvindue i gavlen. Ekstremt meget isolering i såvel vægge,loft og gulv; jeg skal ihvertfald ikke komme til at fryse så tingene flytter ind i huset igen - ha ha ha. En stor del af byggeriet er lavet i genbrugsmaterialer; det kan jeg virkelig godt lide tanken om. Jeg ved det osse af og til har gjort processen lidt mere besværlig, men det er jo godt for både pengepung og miljø. Og en god tanke synes jeg.


Mandens barndomshjem måtte for nylig vige pladsen for en vindmøllepark; her stammer flere ting fra. Bla. en dejligt Troltek loft med indbyggede spots. En havestue vi rev ned hér på matriklen for 8-10 år siden; solide materialer blev gemt mhp. værkstedsbyggeri til Manden selv (nu blev det så til mig istedet) Køkkenalrummet blev endevendt for et par år siden; loftet herfra blev gemt og er blevet til ydervæggene. Sidst men ikke mindst bliver den ene langvæg lavet af paller. Jeg ELSKER den væg. Manden synes den er så frygtelig grim, men eftersom det er mit har jeg fået lov at bestemme. Grimhed til trods :-) :-) Dét er jeg taknemmelig for, for jeg synes den er fantastisk!!!

Som det fremgår er vi ikke helt ved vejs ende endnu, men der arbejdes på sagen. Jeg håber, håber, håber at de næste par måneder vil gøre det indflytningsklart (men siger det ikke højt; ikke noget med at lægge pres på. Ihvertfald kun mildt og moderat, hvis det er.....) Glæder mig til at vise når der er tilkoblet vand og radiator. Sat hylder og kasser op. Flyttet maling og "dims" ind.....Glæder mig bare for vildt til at tage det i brug!!!! (Og ikke mindst til at tage mit fantastiske hæve-sænkebord i brug; endnu en genbrugssag som mine søde forældre har fundet til mig)

Dejlig torsdag til jer derude....

søndag den 1. juni 2014

Kort med farvebomber - testing 1-2-3...

Jeg faldt for nylig over en video på Youtube med baggrunde til scrapbooking - og selvom jeg bare slet ikke er scrapbooker har jeg opdaget at flere laver mixed media baggrunde inden de tilføjer billeder mm.


Dén jeg faldt over hér var små runde akrylblokke som blev farvet med en stempelpude (i hendes tilfælde Distress Ink) og gjort ekstra vandigt med en lille sprayflaske. Jeg synes teknikken gav noget fint papir, men har kun få stempelpuder. Nååå ja, og heller ingen små akrylblokke. Istedet klippede jeg et par cirkel-ting med små håndtag ud af tom en skyr-beholder og fandt mine caran d'ache frem.


Jeg fandt at det som virkede bedst var at lave en lille "pyt" på mit plastikunderlag, dyppe min cirkel heri og nogle gange tilføje lidt mere pigment med farvekridtet efterfølgende. Jeg trykkede farverne
på akvarelpapir og noget af papiret fik et par ekstra sprøjt så det blandede sig lidt mere.



Lige umiddelbart skulle jeg ikke bruge papiret, jeg skulle bare afprøve teknikken. Men da vi skulle have en gave afsted til konfirmation, og også afsted til én, var der basis for et par kulørte "tøsekort"
Jeg valgte at skrive Tillykke, navn og dato, med to forskellige fonts - begge lavet med min Big Shot og neon "klistermærke-papir" købt hos Søstrene Grene.


Et bryllupskort med lidt kulør og gerne dato & årstal samt initialer fra den kommende goms mor - og igen.... Anette jeg ved jo du læser med (TAK) Jeg burde nok stadig øve mig i at bygge kort op på en mere sofistikeret måde (som alle dine kort :-) ) end blot at lime en forside på et kort....(eller som på bryllupskortet, limer "billedet" ind i en åbning) men når jeg lige skal have lavet et kort så fokuserer jeg på kortets billede og så ender det gerne med at jeg samler det "som jeg plejer".

mandag den 26. maj 2014

Palle-projekt og et krus med ord...

En af de sødeste veninder man kan ønske sig havde fødselsdag i begyndelsen af maj. Hun havde forskellige ønsker, men særligt ét bed jeg mærke i en dag på en af vores daglige gåture. Hun ønskede sig et lille bord, som skulle stå ved siden af hendes solseng på terrassen. Jeg kom til at tænke på et bord Tina lavede på et tidspunkt af paller.


Hvis jeg nu kunne lokke min "Mindstemand" og tømrerdreng med på ideen.... Dét kunne jeg heldigvis, og det var bare sådan en fornøjelse. Osse når det drillede. Han er simpelthen så dygtig til at tænke nye tanker, hvis det ikke liiiige går som planlagt (vi kunne konstatere da vi VAR kommet igang at vores palle ikke var bygget op helt som Tinas)

Udover at fungere som bord skulle den osse have den lille feature at kaffekruset IKKE skulle kunne vælte ned på fliserne. Så med et kopbor af passende størrelse blev der boret hul og pudset glat. Jeg fandt et krus som passede perfekt. Kruset skulle naturligvis pimpes lidt.....Var rundt omkring mange forslag, men endte med tre ord på den ene side (nå ja, fire selvfølgelig) "sød, kærlig, sjov og min" På den anden side af kruset står "Veninde" Jeg malede på mine stempler med min "porcelainPEN" kontur, som efter stempling kom en tur i ovnen efter forskrift på tuschen.


Som pynt til bordet gjorde jeg som tidligere; pakkede to konservesdåser ind i gavepapir og et lille stykke bånd. Den lille hylde under, blev hér brugt til en lille købe-gave også. Og jeg ved fra den meget taknemmelige modtager at underste hylde er perfekt til aflægnig af mobil så den ikke ligger og steger i solen. En dejlig gave at lave OG give - og et hyggeligt mor-søn-projekt. win-win. 

Håber I nyder solen derude??!

lørdag den 3. maj 2014

Vilde dyr og knap så vilde - men skønne - blomster...

I min søgen efter en zebra på det store internet faldt jeg over et kort (vist nok et Go Card af ældre dato) med en zeebra og en lille zebra stående på ryggen. Jeg synes den var rigtig sjov/fin, men tænkte samtidig, at det kunne være sjovt at lege med andre dyr. Jeg fandt et "zebrabillede" der kunne forstørres til den størrelse jeg ønskede og efterfølgende skar efterfølgende en stencil.

Lavede efterfølgende passende størrelser stencils med henholdsvis elefant og giraf. Hvis man selv vil skære stencils kan jeg varmt anbefale de kraftige plastiklommer som kan købes i Tiger; de er stabile og kan genbruges så mange gange man lyster.


Den gule Zeebra-fant har nu fået plads i en af de fine rammer fra Søstrene Grene (samme slags som elefant- billedet jeg viste for nyligt)


Den gule farve, som er en ny fra Golden Fluid Acrylics, er rigtig smuk sammen med de tulipaner som pt. pynter i haven. Og helt ærligt så holder de sig jo længst når de står derude. Men jeg MÅTTE bare have et par stykker ind. Akkompangeret af lidt strittende grene fra blodbøghækken, blade fra bonderosen (som selvfølgelig ikke blomstrer endnu) og et par velduftende og sprøde pinseliljer. (Mindstemanden var IKKE enig med mig om duften; han synes de lugtede rigtig fælt :-) )

Rigtig go' weekend til alle!!

torsdag den 17. april 2014

Glæden ved at gi' - og lidt mere påske...

For et par uger siden havde Anita en Give away kørende i samarbejde med firmaet Norlie. Det man skulle for at komme i betragtning var at skrive i en kommentar HVEM man ville forkæle, hvis man var så heldig at vinde. Man måtte gerne forkæle sige selv - oogggg....de fleste kunne vel nok trænge til en lille smule (selv)forkælselse. Jeg var dog ikke så meget i tvivl; jeg har en rigtig sød veninde som jeg synes kunne trænge til lidt kærlighed forklædt som glimmer :-) (jeg er så heldig og meget priviligeret at have adskililelige veninder som jeg holder utrolig meget af - så til jer og min søster; Sorry...men jeg havde ét skud i bøssen :-) :-) )


Jeg blev simpelthen så glad da jeg så at Anitas søde Karla havde trukket MIT nr (og dermed MIN kommentar) Det gav en rigtig god mulighed for (endnu engang) at fortælle min veninde, at jeg holder meget af hende. Og at jeg synes hun fortjener lidt forkælelse. På søndag skal vi på kunstudstilling sammen - så bliver hun begavet. Tak søde Anita - og Tak til Norlie.


I sidste indlæg skrev jeg at påskepynt ikke lige plejer at være mig....men da jeg i Tiger så de små klistermærker til at pynte æggene på morgenbordet ku jeg bare ikke lade være....Som Mindste Bukkebruse sagde så "er det ikke så meget fordi de er søde, men jeg synes altså de er rigtig sjove...." Det synes jeg osse.


Jeg bagte en stak pandekager og de tomme skaller blev så pyntet. Jeg indrømmer det; jeg blev næsten barn igen og da jeg stod der med hele familien var jeg tæt på den gamle leg; "så sagde vi at du var Moren, og jeg var Faren - og så gik du på arbejde og så.....og så.....og så...." Små æggebægere af tom køkkenrulle med marmorfolie, og der var fødder til familien. Let the play begin....(og som I kan se har de flyttet lidt rundt - bare fordi der gik fjol i den) Nu bor de her lige et par dage mens vi holder påskeferie. Og nyder det. Håber I må gøre det samme. RIGTIG GOD PÅSKE!!

lørdag den 12. april 2014

Påskeæg i forårsklæder...

Den anden formiddag fandt jeg lidt forskelligt papir og andet "dims" frem. Jeg plejer aldrig rigtig at lave påskepynt, men efter at ha' lavet et kort til en veninde, hvor jeg lavede noget papir i kombinationen gul/pink, fik jeg bare sådan lyst til at lave lidt påskeæg i de rester. Rigtig forårsfarver....


Jeg havde købt en bortudstanser hos Søstrene som fungerede perfekt - både til det gelliprintede papir og klisterpapiret fra selvsamme leverandør (et sted jeg VIRKELIG kan få kriller i fingrene i ft. "dims")


Jeg klippede et æg i karton, pyntede begge sider med det gule/pink "madpakkepapir" (gelliprint-papir). Herefter "fri pynt" af for-og bagside så de alle så forskellige ud. Stemplede lidt forskellige ord på den ene side af alle æg (kunne ikke dy mig for egg-scelent :-) -  det er jo osse egg-cited og videre i samme spor...) Alle æg fik lidt sort sværte med en vatpind rundt i kanten og så en snor i og en sort perle.


Jeg fornemmede Manden synes dét med de pink grene var liiiige dér han ville ha' stoppet - men nu var det jo mig som var igang. Med at hidkalde forår. Og solvarme.... Rigtig god weekend til jer alle!

tirsdag den 8. april 2014

Elefanter med kærlighed i snablen...

 For et par uger siden var en lille ny fyr i familien på operationsbordet - pga. en hjertefejl. Stakkels lille ham. Og hans forældre.... For ikke at tale om min svoger og svigerinde; det er altid svært når ens børn og børnebørn ikke har det godt.

Mindste Bukkebrusen og jeg var på barselsbesøg et par uger før den ret pludselige operation - vi havde næsten lige nusset med ham. Og "duftet" ham. (elsker stadig duften af baby, selvom jeg er færdig med at få børn. Og helt glad og tilfreds med dét :-) )


Jeg sendte dem alle SÅ mange tanker dén mandag - og god afledning var at finde min Gelli Plate frem. Jeg bestemte mig for at lave et elefant print - of some sort. Tog udganspunkt i et kort jeg fandt med en mor og en baby-elefant. Jeg lavede adskillige tryk (man kan slet ikke få hold på det altså....); oprindeligt ville jeg lave selve trykket på akvarelpapir - men synes aldrig det blev helt godt. Så gik jeg videre til det papir jeg holder allermest af at trykke på; madpapir på rulle. Jep -intet mindre. Det er stabilt men samtidig så tyndt at det fungerer super godt godt som collage papir. Ingen af trykkene var helt som jeg gerne ville have.....så de måtte ligge et stykke tid. " Har kogt" - mens jeg har overvejet, hvordan jeg ville komme videre.


Den anden dag besluttede jeg mig for at sætte saksen i nogle af papirerne og endte med et helt andet udtryk, end det jeg startede med; dels står elefanterne ovenpå hinanden istedet for overfor hinanden og så er baggrunden helt "rolig" da jeg vendte tilbage til den oprindelige tanke om akvarel papir. Denne gang uden farve. Jeg brugte min Big Shot og blå rester (der var RIGELIGT at tage af ) til at skrive hans nye, fine navn: Mads.





















Det lille billede er sat i en enkel, sort træramme. Søstrene Grene har for tiden fine rammer i flere forskellige størrelser - i henholdsvis sort og natur. Jeg synes de er rigtig fine og har nuppet et par stykker af hver. Den ene fik Mads med et kærligt ønske om en god bedring - og alle mine gode tanker lagt i hver en lille elefant-fiber :-)