Familiebilleder og skifer...

For et års tid siden så vores gang og køkken-alrum nogenlunde ud som på billederne nedenunder. Det var en lidt længere proces når man (læs: Manden. Og Drengebørnene) selv skal lave det meste. Som med så meget andet skulle det være skidt før det kunne blive godt. Rigtig godt endte det heldigvis med at blive...

Noget af det sjove er jo at få det til at være "et hjem" bagefter. Noget skulle tilbage på plads. Noget skulle skiftes ud med andet. Og nyt måtte der også til. Jeg havde bla. længe haft en familie-billedvæg i tankerne. Jeg var ret hurtig til at bestemme at det skulle være sorte rammer. I forskellige størrelser. Nogle blev købt sorte, andre i genbrug og spraymalet og efterfølgende monteret med en passe partout.

Jeg lod mig inspirere her (der er MÆNGDER af billedvægge på nettet. Se også her for ideer) og kunne fx. godt lide de kvadratiske rammer som IKKE indeholdt billeder. Men kan man finde den slags når man skal...? Nope... Men heldigvis kunne jeg - igen, igen - få hjælp hos min Far. Så han og jeg tog lige et par formiddagstimer til mine ideer. Jeg havde nemlig mere.... Jeg ville gerne have et V og et L.J eg havde skrevet et citat på en skiferplade så min Far savede et L der passede hertil. V'et, (købt i Panduro Hobby) var fladt på den ene side så jeg limede to sammen og gav samme olie som vores mahogni vinduer.

Så manglede jeg bare en gallerihylde.... og jeg ved godt de fås i mange størrelser. Men jeg ville gerne have en med helt specifikke mål, så det passede med bredden på billedevæggen. Og i samme farve som væggen. Så jeg bidrog med mål. Og fik en perfekt gallerihylde retur, som var klar til maling. (Ja... jeg er priviligeret. Og taknemmelig!!)

For et par år siden gav Drengene mig en digitalramme (Som jeg med skam må sige jeg aldrig sådan rigtig havde fået taget i brug. Synes ikke helt den passede ind. På en eller anden måde...) Blandt de andre sorte rammer passer den godt - og jeg synes den er et fint "levende indslag" blandt de andre ting. Jeg er rigtig glad for min væg - og den giver tit anledning til snak eller et smil om det ene eller andet familiemedlem. Jeg gætter på turen til USA vil betyde udskiftning af billederne i den digitale ramme - Yeahhh!

Flere tryk...

Jeg lovede Inken at der selvfølgelig kom lidt billeder fra "trykkedagen" med veninden. Og jo...jeg har selvfølgelig tænkt tanken at der måske er grænser for hvor meget tryk det interessant at læse om. På den anden side.... Hvis man strikker eller hækler er det jo også lidt "det samme"; blot forskellige farver, former, mønstre. Forskellige resultater altså. Og det er jo også det jeg får med mine tryk - forskellige resultater. Og så alligevel med mit præg. (arrghh... synes bare slet ikke farverne er så flotte på billederne som de er i virkeligheden. Men sådan ved jeg jo godt det ofte er; at det er svært (for mig) at fange det helt)

Nogle af trykkene er "færdige" (måske?!); kunne ende i en ramme, på et kort eller lignende. Andre har kun fået lidt baggrund og skal tilføjes forskelligt. Måske omdannes til lidt Pocket art. Måske bruges i collage. Måske...

Inken var så sød at sende mig nogle fotos af nogle af de tryk hun har lavet. Jeg blev simpelthen så glad. Over at have inspireret andre til leg. Over at hun tog sig tid til at sende mig en mail. Over den udveksling af ideer og videreudvikling af samme, som jeg synes Blogland er. Og som Inken skrev; "sjovt at vi med samme teknik opnår så forskellige resultater".

Summa sumarum; det bliver næppe sidste gang der vises tryk her på kanalen. I'm hooked...

Perler og pynt...

For et stykke tid siden så jeg hos hende her et armbånd jeg synes er rigtig fint. Enkelt men også med plads til at "sprælle". Jeg har lavet forskellige til mig selv siden. Dette var dog ikke til mig selv, men til en rigtig god veninde.

Jeg fandt et tørklæde i lækre efterårsfarver og valgte at lave et armbånd til hende også. Ensfarvet men med matte, blanke, gennemfarvede og delvis gennemsigtige perler. På den måde kom der lidt spil i armbåndet som passede fint til tørklædet.

Jeg havde stadig trykt papir tilbage fra gaven til min kusine, så der blev også til et lille kort og lidt pyntecirkler på gavepapiret. Gaven faldt lige i hendes smag (og vi havde en hyggelig formiddag...)

Hvor er den anden...

Den anden dag havde Anette et indlæg med en masse fine klemme-ideer. Det mindede mig om at jeg har villet vise en gave frem. En hjemmelavet. Til Manden da vi havde kobberbryllup. Ja okay... når jeg nu viser billederne virker det måske ikke som det allermest romantiske :-) :-) MEN vi havde aftalt at vi kun måtte give hinanden en lille gave da vi gerne ville gemme pengene til USA-rejsen.

Jeg kom i tanke om at jeg havde set "en sag" her, som jeg var sikker på ville få Manden til at trække på smilebåndet, det ville helt sikker tiltale hans ordenssans og ikke mindst ville det afhjælpe et problem han ofte skumlede over. En klemme-anordning til de evigt enlige strømper.

 Jeg vidste at min skulle laves i en helt anden stil og ville gerne lave det "lidt skørt". I Tiger'en havde de disse små robot-klemmer. Haps til to pakker. Og så en opringning til min Far som har et særdeles veludstyret værksted og altid er sød til at hjælpe når jeg får en idé. Heldigvis gik jeg heller ikke forgæves denne gang. For DIY se her. Bogstaverne ville jeg gerne have til at passe til klemmerne, så jeg søgte på nettet efter robot-fonts og downloadede den jeg synes passede bedst (OG som så ud til at være mulig at skære ud af selvklæbende vinyl)

Efterlysnings-aggregatet hænger nu ved vaskemaskinen. Og bruges flittigt. (hvad er det for et "sokkemonster" som evigt og altid nupper en strømpe??? Jeg fatter det simpelthen ikke...?!) For at give gaven flere funktioner og ikke mindst et kærligt strejf, gjorde jeg opmærksom på at "WANTED" jo kunne være en efterlysning af mange ting; et kys, en madpakke, morgenmad på sengen.... eller hvad fantasien rakte til. (og kan naturligvis også bruges af giveren nu den ér hængt op).

Nu vil jeg bare holde sofaen varm, mens jeg tænker på en skøn, skøn dag imorgen. En veninde kommer forbi nogle timer; der er dømt krea-hygge for to. Total hygge med gensidig inspiration. Om jeg glæder mig??? No need to ask... Vi skal lege med gelatine-print, lærreder, maling. Plus det løse. Ahmen altså....

Mavefornemmelser og irritation af øjet...

Nogen gange kommer man mere "på arbejde" end man lige troede i første omgang; vi har nogle gode venner som har fundet to stykker stof til beklædning af noget "halløj" der skal hjælpe med at støjdæmpe deres stue lidt. Så vidt så godt...

I samme stue hænger et meget enkelt billede med 4 organiske blomster/former, som jeg har malet til dem for nogle år siden. Farverne herpå passede langt fra til de to stykker stof. "Dem maler vi da bare, så de passer bedre sammen".(en gang gesso så var de farver væk) Jeg klippede en frostpose op og lagde over stoffet så jeg kunne blande en grund-farve der rammer tonen.

Og det er heller ikke dét at male "blomsterne" en anden farve der er et problem.Det er det med at få farverne sat sammen. Jeg har konsulteret farvehjul og mavefornemmelse (og min sofapude af Susanne Schjerning) og jeg synes bare at, hvis jeg bruger alle fire farver "kradser det lidt i øjnene".  Når stoffet hænger på væggen med afstand imellem, synes jeg godt de kan hænge der sammen. Men når farver skal være på samme billede.... ja så kradser det....


What to do!!?? Løsningen blev to små i den lime/senneps-farvede, en brændt orange og en bordeaux. Men det virker stadig ikke rigtigt. Måske den bordeaux skal ændres til lilla. Måske... Kom gerne med et bud så jeg kan få søndagsro i sjælen :-)

Det er bare vand...

Noget i den stil, var hvad jeg messede for mig selv under morgenturen. Det væltede ned - uden overdrivelse. Og det kan godt være det bare var vand. Men det var koldt vand. Og jeg var måske heller ikke heeelt klædt på efter forholdene. Måske bildte jeg mig ind det stadig var lidt som søndag morgen...

Søndag bød på både frokost og eftermiddagskaffe i det fri da vi skulle hente Mindsten hjem fra spejderlejr. Medbringes skulle et styks kage, og jeg ville rigtig gerne bruge nogle af de æbler som har sluppet taget og nu ligger på jorden. Dog synes jeg en skærekage er nemmest at håndtere på en vakkelvorn engangstallerken. Så jeg tog lidt fra et par forskellige opskrifter - resultatet blev en lækker og saftig æblekage med sprød top.

Og jo... jeg ved godt der findes et hav af æblekager. Den ene sikkert mere lækker end den anden. Og heldigvis er det jo også helt frivilligt om du vil prøve denne. Men nu har du muligheden. (og jeg tog selvfølgelig lidt dej fra til en test-kage vi kunne smage lørdag. Så jeg ikke medbragte uspiselig kage. Jeg kan afsløre at med en skefuld is til er den også ret lækker. Men det er vel i grunden det meste?!)

Æble-skærekage (find gerne selv på et mere forførende navn)

4 revne æbler - vendes i 2-3 tsk. kanel

4 æg

150 gr. farin

300 gr. sukker

250 gr oliemargarine
475 gr. mel

5 tsk. bagepulver

1-2 tsk. kardemomme

3 dl. mælk

Drys: et par håndfulde knuste makroner og grofthakkede mandler som du synes er passende.

Pisk æg og sukker luftigt. Mel/bagepulver/kardemomme og margarine + mælk røres i. Vend tilsidst de revne æbler i. Hældes i stor bradepande og drysses med makron/mandel topping. Bages ved 180 gr. 40-45 min.

Server på bakkeskråning mens du balancerer en kop te. Eller i sofaen - your choice...

Sommerfugle og palmer...

Pludselig viste det sig at lørdag blev en af de mere stille. Ungerne spredt for alle vinde; med venner og aktiviteter. Jeg har planer om lidt oprydning i krea-sagerne. Måske der kan laves - bare lidt -system i tingene. Måske...

Men der bliver også plads til andet. Endnu en omgang nærlæsning og studeren af kataloger og bøger. I forhold til rejsen, som stadig er et stykke væk. Men dog lang tættere på end da vi, i sin tid, gav håndslag på at sparemønterne skulle bruges på lige præcis det hér.

En tur til Californien - for os alle fem naturligvis. For mit vedkommende en tur tilbage; jeg boede der et års tid som au-pair, men selvom jeg ikke helt forstår det, er det jo godt tyve år siden nu. Jeg har altid ønsket mig at komme tilbage.Og ønsket og drømmen er taget til i takt med at mine Smålinger ikke længere er helt så små. Jeg glæder mig SÅ meget!! Til at gense, til at se med andre øjne, til at vise frem og ikke mindst til at være sammen hele banden i fjorten dage.

Vi skal mødes med familien jeg boede hos (det er VIRKELIG stort) og drengen som jeg passede fra han var bare tre måneder gammel. Ahmen... er der noget at sige til at sommerfuglene blafrer??! Og idag kan de så komme på overarbejde mens jeg læser og drømmer.