onsdag den 16. januar 2013

En øde ø med rekvisitter - inspiration til konfirmation eller anden fest...

Gæsterne er inviteret, bordet er pyntet, men der skal jo også siges et "par borgerlige ord" til konfirmanden (eller hvem der nu ellers har inviteret til fest - synes som med de andre indlæg at dette ligeså fint kan bruges til andre fester end konfirmation) Manden og jeg valgte at holde tale sammen akkompagneret af billedslideshow. Men den største Bukkebruse ville osse gerne sige lidt og havde en idé om at bygge talen op over konceptet "Hvad Jeppe ville tage med på en øde ø..." Han synes det gav mulighed for både at sige lidt gas og lidt mere alvorligt - og samtidig lade nogle rekvisitter som små "ekstra-gaver"

Vi enedes om at lave en øde ø som kunne stå foran konfirmanden mens der blev holdt tale og så kunne Den Mindste Bukkebruse dele gaver ud efterhånden som talen nåede dertil, på den måde kunne han også være en del af underholdningen uden at skulle sige noget. (en stor fordel når man er lidt genert men egentlig  gerne vil være med :-)



Vandet er et gammelt skriveunderlag (det øverse lag plastik blev skåret af) som blev malet i forskellige blå nuancer og lidt hvid som "skumtoppe".Øen blev skåret til af to blokke oasis - bare sådan lidt frihånds - limet sammen med limpistol og "pakket ind" i avispapir med vandfortyndet lim. Herefter malet i forskellige beige/sandfarver iblandet almindeligt sand. En tur til vandet var nødvendig for at samle lidt tang, skaller og en strandvasket pind - dette blev limet på hist og pist.

 Der skulle være et palmetræ; stammen er lavet af 2 forskellige størrelser "spidser" fra æggebakker, sat oveni hinanden og trukket lidt skråt foroven så træet hælder lidt. Det viste sig, at jeg i gemmerne havde noget "papir-halløj" (i mangel af bedre ord :-) )som primært bestod af kokosfibre. Det var oplagt at klippe en tynd strimmel og vikle om stammen, og efterfølgende male den brun. Ligeledes blev der lavet små ovale kugler som blev viklet ind i det samme og malet brune; vupti var der små kokosnødder. Nogle  limet op under bladende - nogle var faldet ned på jorden.

 Palmebladene er kraftige reklamer som først fik en gang gesso og herefter forskellige grønne nuancer. Klippet ud i frihånd og limet "tilfældigt" på med limpistol. En lille solstol blev til af flade grilpinde. Ved siden af solstolen står konfirmanden på hænder - et billede fra en ferie som blev limet på for- og bagsiden af en grilpind. 

Et lille skattekort over øen blev lavet af bagepapir som blev brændt lidt i kanterne og krydser sat hvor skattene kunne findes :-)
Skattene; et KÆMPE stort glas nutella (lavet på samme måde som den unge mand i håndstand), ID-voks til håret og den unge dame.... øøhhh... Det VAR jo fra storebror til lillebror og han var intet mindre end "nødt" til at have 3 mdr's abonnement på Magasinet M når han efter ferien skulle starte på efterskole. Så sadan blev det....
Talen blev  bla. bygget op over disse tre rekvesitter, men der blev også sagt andet, og efterhånden som talen nåede dertil, blev et nyt billede hentet frem og sat i ved et af de røde kryds - og gaven udleveret. Det er en idé som kan laves helt personlig til lige præcis den talen/underholdningen er til. Øen hér blev udelukkende bygget op af materialer vi havde i huset. Måske har du ikke det samme, men så har du måske noget andet. Ideen er hermed givet videre...


mandag den 14. januar 2013

Sjov med Gelli Plate og nyt til collage-bunken...

Weekenden har været med plads til lidt af hvert. Hygge samlet alle fem og hygge hver for sig. For mig betyder det gerne lidt krea og da jeg i den forgangne uge fandt en video på you tube indeholdende leg med Gelli Plate fik jeg lyst til - endnu engang - at hive dén frem. (det er en MEGET LANG video, men hop ind og ud af den... der er mange gode fif, hvis man er til "Gelli-printing". Jeg har før set nogle af hendes videoer; fx.med inspiration til fabrikation af egne stempler med pap og mosgummi - Jeg prøvede hurtigt at lave to, men kan desværre ikke finde videoerne længere og linke. Der er henholdsvis positivt og negativt tryk på hver side af papstykket)

Noget af det jeg rigtig godt kan lide er det at pladen ikke lige "kan styres"; at man tror man får ét udfald og istedet får man et helt andet.Nogen gange få man det hele med i første tryk, andre gange kan/skal man trykke flere gange.Dette er sjovt/interessant at udfordre.... at se om man kan bruge den egenskabog bevidst  lade noget tilbage på pladen og så få med i et helt andet tryk.


Sjovt at lege med malingen; om den opfører sig anderledes og trykkene derfor ligeledes bliver anderledes, hvis der tilføres retarder til malingen. (et medium som gør at det varer længere inden malingen tørrer da akrylmaling tørrer meget hurtigt.) At bruge en mat medium (som er gennemsigtig) ovenpå tilbageblevet tryk og bruge gennemsigtigheden i opbygning af lag....


Forskelligt papir såsom opklippede papirsposer fra Søstrene Grene, sort silkepar, helt almindeligt kopipapir og andet blev brugt. Teknikker blev afprøvet; noget lykkedes rigtig fint, andet overhovedet ikke. Men succes eller ej ender det alt sammen i bunken med spændende papir som helt eller delvist kan bruges i collage.

torsdag den 10. januar 2013

Rustikt og personligt - bordpynt til konfirmation eller anden fest...

Endnu et fest-inspirations-indlæg. Som jeg skrev den anden dag synes jeg sagtens ideerne kan bruges på andre måder, til andre fester. Hos os var dette bordpynt til Mellemste Bukkebruses konfirmation sidste år.

Han havde selv et ønske om at farverne hovedsageligt var sort/hvid og så måtte der gerne være små "farve-klatter". Jeg faldt på et tidspunkt over nogle rustikke lysestager - igen hos hende hér :-) (DIY findes på Anettes side) Hun havde ligeledes støbt "en klods" i bunden af en mælkekarton. Konfirmanden synes det så passende rustikt og råt ud så det var godkendt.



Mit bud på dén firkant som blev støbt i mælkekarton var at støbe et vanillestangs-glas i og desuden bøjede jeg et stykke kraftigt ståltråd som skulle bruges til et lille billede. Egentlig synes jeg ikke man helt kan se, hvor fint "vasen tog sig ud... vil prøve at se om jeg stadig har en så jeg kan vise den mere tydeligt... (beklager at fotografen har klippet hovedet af blomsten men man kan lige ane vanille-glasset og blomsterstænglen bag billedet)

Som bordkort brugte vi små glasflasker fyldt med M&M's (minus de brune...) og et stykke sort stof som "låg". Navnet blev trykt i selvhærdende ler; den hvide, den sorte og en blanding af de to. Navnene blev hængt om halsen på glassene med ståltråd.

Jeg ville gerne "genbruge" farverne fra de kulørte M&M's så jeg malede et stort stykke brunt gavepapir med forskellige teknikker. Dette papir blev klippet op og klistret på sort karton som indeholdt bla. Kim Larsens "de smukke unge mennesker", dagens menu og andet. Papirerne indeni blev holdt fast til kartonen med farvet "paper-yarn" (mener jeg det hedder)


For at "få tingene til at hænge sammen blev der også lavet små skilte i selvhærdende ler med "VELKOMMEN". Til "vaserne" lavede jeg må firkanter i selvhærdende ler med et lille hul foroven. Herpå limede jeg forskellige billeder, fra fødsel til konfirmation, på for og bagside. Af det kulørte papir (det jeg selv malede) klippede jeg små flag som blev limet på tynd ståltråd som blev sat fast på blomsterglasset og ståltrds-krogen med billedet. (se foto hvis det ikke helt giver mening)

Jeg synes pynten skulle være personlig/sige noget om Jeppes interesser; jeg lavede store trommer i tre størrelser som blev brugt til blomster-dekoration og lavede små trommer af tomme køkkenruller. Desuden lavede jeg små fodbolde af den selvhærdende ler og rippede et aflagt tastatur. På den måde synes jeg bordet kom til at afspejle konfirmanden med såvel farver som pynt - og selv var han rigtig glad for resultatet.

Det kan være svært helt at gengive med tekst, hvordan tingene er lavet, men spørg endelig, hvis noget ønskes uddybet - Håber det har givet lidt inspiration

OPDATERING:

Jeg har fundet en af vaserne, dog kun i den version som blev brugt til Åbent hus da jeg fyldte... øøøhhh...25. Eller noget... Ståltråden fra konfirmationen blev skiftet ud med en pink stof-ståltråd. De små flag blev i lidt andre farver og på krogen kom et lille "manilla-lignende" skilt med tal på. (Kunne helt sikkert have været mere kreativ, men fødselsdagen var kun få uger efter konfirmationen så det var en hurtig genbrugs-løsning. Der er masser af andre muligheder :-)


tirsdag den 8. januar 2013

Invitation - konfirmation eller andet...

Jeg håber I alle har fået taget godt og grundigt hul på det nye år. Sidste år ved denne tid gik snakken hér i huset meget på konfirmation. Mellemste Bukkebruse skulle konfirmeres, og vi skulle ha' lavet invitationer, bordpynt og bordkort. Og måske lidt underholdning. Blandt andet...

Jeg tænkte at jeg ville dele, hvad vi fik lavet. Måske nogen kunne blive inspireret. Jeg tænker det ikke kun er gangbart til konfirmation men med et tvist også til andre fester. (Jeg beklager hullerne i invitationen,den har helt som sådan nogle skal, hængt på opslagstavlen, uden tanke på en evt. kommende blog...)


Som så mange gange før blev jeg inspireret ved hende her; hun legede med Ziner og jeg tænkte dét kunne være et sjovt og anderledes format til invitationen. Jeg prøvede forskellige folde-metoder fundet på You Tube men endte med blot at inspireres og selv brygge videre; de ting jeg ville have på siderne blev simpelthen for små til at være rigtig synlige.

Vi printede på A4 karton, klippede over og syede sammen med et par sting i ryggen (havde tænkt dette skulle have været gjort på symaskine men min protesterede, så det blev ikke pænt) Drengebarnet havde et ønske om primært sort/hvid så invitationen fik blot tilføjet en enkelt farveklat i form af et flag (og et rødt mærke på kortet på sidste side).


Så jeg gik i gemmerne efter billeder og tegninger og fandt noget som kom til at passe helt perfekt. Biblen så jeg et sted men kunne ikke kopiere over på, så istedet klippede/skar jeg ud i mosgummi og brugte den som et stempel på originlen. Tegningen med de to mennesker på vej til fest (måske?!) var naturligvis selvskrevet. (prøv lige at se munden som fløjter)


Næste tegning har altid været en af mine ynglingstegninger (ikke at det var sjovt når der var uenigheder, men Jeppe havde det meget ofte sådan at han tegnede hvis der havde været "krise" ) Læg mærke til den skrappe finger og de hævede øjenbryn. Og ikke mindst tekstboblerne.... Næste side skulle være en "ukorrekt/tilfældig" ramme; igen klippet i mosgummi og så ridset i med en kuglepen så der blev efterladt spor. Og så tryk med blæk på originalen.


Sidste side blev et kort så gæsterne kunne finde frem til festen. Ingen dikkedarer her udover den røde plet.


Der er selvfølgelig ikke så meget farver, forskelligt papir og "glitter" over denne invitation. Men den var meget personlig og afspejlede i høj grad konfirmanden synes jeg. Jeg vender tilbage med pynt til bordet. Og et underholdende indslag...


søndag den 30. december 2012

En skyline og et stjerneskud...

Faktisk ville jeg frygtelig gerne ha "båret julen ud" idag. Meeen.... der var jo også noget andet jeg så gerne ville. Og "det andet" vandt. (Fik af-julet lidt - resten venter jo nok) 

Som nævnt den anden dag længtes jeg efter lidt krea. På morgenens gåtur slog det mig at jeg kunne lave et lille nytårskort, der kunne sendes som mms med ønsket om et godt nytår til dem jeg holder af.

Da Stine så samtidig spurgte den anden dag om jeg mon kunne lokkes til en DIY til Rudolf-billedet lå det jo lige for at bytte Rudolf ud med et andet motiv.

So.... here it goes....


Billede 1: Papir af forskellig beskaffenhed findes frem

Billede 2 og 3: Papir rives i større og mindre stykker og limes på et stykke karton (jeg genbruger gerne fra en tom morgenmadsæske eller lign. God idé at veksle mellem om den hvide "rivekant" på papiret bliver synlig    samt tænke over at papiret forekommer mere end en gang.

Billede 4: Hele baggrunden er nu dækket med papir.

Billede 5: Jeg begynder at tilføje maling - arbejder en del med stencils og stempler. Sørg for at komme ud over kanterne så der også er "halve motiver"



Billede 7: Mit motiv skal være et stjerneskud henover en skyline. Jeg skitser en skyline op på en anden rest "morgenmads-pap" og skærer ud.

Billede 8 og 9: Min hjemmelavede stencil placeres på baggrunden og jeg dupper malingen på med en svamp. Først en meget lys tyrkis, bagefter et lag mørkgrå.

Samme procedurer gentages med stjerneskuddet - bare i hvid.

Billede 10: Stjerneskuddet kantes med neon-orange ligesom der tilføres lidt neonfarvede stjerner.

Billede 11: Skylinen og stjerneskuddet tegnes op med en tynd posca tush.

Billede 12: Tilføjer lidt små detaljer hist og pist.

I første omgang er billedet tilføjet tekst i Publisher og her er det færdige resultat:


Et godt og spændende nytår ønskes også I som læser med hér -
 jeg håber I fortsat har lyst at følge med i 2013.

ps; Stine, hvis du er interesseret så send mig en mail på vestergaardlarsen(a)email.dk så skal jeg sende dig originalen (som dog er uden tekst...)

torsdag den 27. december 2012

Ved at være mæt...

D. 27 har betydet plads til fortsat hygge.... Vi havde ligeså lige stillet an til et spil Partners som kræver fire spillere, da telefonen bimlede og Manden blev kaldt afsted på arbejde. Dét skulle ikke forhindre os andre i hverken spil (som så istedet blev Rumikubb) eller dertilhørende fad med småkager og "andet godt"....


Som det går hvert år, kan jeg mærke jeg begynder at være "mæt"; af alt det gode og lækre, det velsmagende og det som sætter sig. Det gør det heldigvis lidt nemmere når der snart skrues ned for blusset igen. "Mæt" er jeg også ved at være af pynten hid og did, men det får lige lov at "være" lidt endnu. Også den lille lyn-dekoration på bordet. Jeg så i et indlæg hos hende her, et bloklys med englevinger og da jeg pludselig stod med et par englevinger fra gemmerne var jeg nødt til at gøre kunsten efter :-) Synes ideen er rigtig sød.

Jeg kan mærke jeg snart trænger til lidt krea igen... har netop meldt mig til et on-line kursus som jeg håber at kunne starte på en af de nærmeste dage. Nu må vi se om andre ting trænger sig mere på - så løber kurset jo heldigvis ingen steder.

tirsdag den 25. december 2012

Glæde og taknemmelighed...

Bordet blev pyntet og dækket til ti.... Klar til familie-rykind og hygge med den allernærmeste familie. Jeg elsker at pynte op og gøre klar og kan samtidig glæde mig over en familie, som hjælper hinanden og hver især bidrager så ingen sidder som en karklud i hjørnet når aftenen er omme.

Træet er ikke et "tema-træ"; der er alt fra skæve julehjerter til amerikansk julepynt over tre gl. engle på rad - givet til ældste Bukkebruse af min Mormor mens hun stadig levede. Han er rigtig glad for de engle og vil selv hænge dem på. Hvert år. Traditioner er dejlige (når bare der andre steder er plads til nye tiltag :-) )


Kuglen med mit navn fik jeg af min værtsfamilie da jeg var i huset derovre som 19-årig. Jeg kan huske at det betød rigtig meget for mig at de havde bestilit en kugle til deres lille søn. Og en til mig. Den pakkes forsvarligt ned hvert år og gensynsglæden er stor. Ikke nødvendigvis på grund af dens skønhed - men meget mere alt det som knytter sig til den. Dét år var julegaven fra Beths forældre en lille porcelæns-engel fra San Fransisco music company - den passes tilsvarende godt på!! 

Og seneste skud på stammen af amerikansk pynt; selvfølgelig skulle vi selv have noget med hjem fra turen derovre. Valget faldt på en ramme, med årstal som blev monteret med billede fra gåturen over Golden Gate Bridge - en af de oplevelser som for mig står som noget af det største og smukkeste!!


Under juletræer hist og pist var enkelte helt eller delvis hjemmelavede fra min hånd; under delvis hører nok gaven til farmor; en kalender med hele familiens fødselsdage og hendes børns bryllupsdage. (Jeg havde en liste med mere end 100 mærkedage - GODT man har en kalender at kan søge hjælp i.) Desuden kan der være brug for hjælp til at huske de små daglidags aktiviteter; et lille stempel blev fremstillet af viskelæder ( set mange steder på nettet, men også for nylig hos hende her).

Der blev tegnet på tallerkener a la hende her (Men glemte selvfølgelig at tage billeder inden indpakning...) Jeg syede et par puder til min søster med billede, citater og stjerner (stoffet var en mulepose fra Søstrene som blev klippet op og passede fortrinligt til formålet. Billede og citat kunne fint stryges på bagsiden af stoffet). Jeg ville gerne have bare antydningen af farve og da lilla er min søsters ynglingsfarve er lilla brodrede jeg henholdsvis rundt om nogle stjerner på den ene og en streg der snor sig på den anden (Jeg fik hjælp med de fine videoer hende her har lavet)


Til mindste Bukkebruse blev det bla. en  omforandring; allerstørste ønske var arbejdstøj som sin fars. Manden hjembragte en trøje i str. M som blev klippet til og syet sammen så den nu istedet passer en arbejdsglad dreng på 10.

Hos os er 1. juledag altid "hellig"; vi skal ikke i byen eller have gæster (vigtigst var det nok især da drengene var små; at der var ro til at kigge til gaver og meget gerne spille nye spil)  Jeg nyder nu stadig den tradition; jeg nyder bare at "være", gå en tur eller to, læse lidt og selvfølgelig kigge og bladre i de gaver som JEG blev betænkt med under træet. Fra Manden en forlænget weekend for han og jeg til foråret - jeg ELSKER at der er lang tid til så jeg kan planlægge og undersøge. Og bare glæde mig!!! Jeg elsker at jeg skal afsted med ham - min Mand. Kort sagt en skøn gave...


Og sådan var der masser af dejlige gaver, med tanke på lige præcis mig; det gør glad at jeg kan mærke der er lagt tanke bag fra giverne. Glæder mig til at bruge nye kreasager. Og pynte mig med duft og lunt om halsen. Pynt til træerne (i det helt rigtige lys og lidt lommepenge fra "nogen", som havde hørt om en up-coming London tur) Og så var der overraskelsen; en veninde, som havde fået sneget en lille ting ind under træet uden jeg anede noget. En påskønnelse af mig og vores venskab. Et gavekort til brunch eller frokost for os to sammen.... STOR glæde og lidt fugt i øjenkrogen - over ordene og tanken bag.

For det alt sammen er jeg bare.... GLAD og TAKNEMMELIG.... Glædelig 1. juledag