onsdag den 22. august 2012

Husblas og gamle ordbøger...

jeg har været igang idag. Med lidt indledende øvelser. Jeg har længe haft et lærred stående jeg brugte til rester på vinterens kursus. Dét er vist klar nu til at blive arbejdet lidt mere på... Og på tide ku' man sige.Men hvad hjælper det når jeg ikke lige kendte retningen. Det gør jeg nu - eller ihvertfald har jeg planer. Samtidig har jeg lovet en af mine søde svigerinder et dåbsbillede. Så nu går jeg igang med dem begge, og med at lægge noget bund på...


Jeg har planer om noget monoprint også og da lærrederne er lidt større end min lille geléplade laver jeg selv en. Tænkte at jeg passende kunne vise frem. MED mål denne gang. Til 12 dl vand brugte jeg 4 pakker husblas. Måske havde tre været nok. Jeg ved det ikke, men ville være sikker på der var nok geleringsmiddel  i fra starten. Da husblassen var smeltet og blandet op med vandet røg det i en gammel form som egner sig fortrinligt. Jeg bruger bagepapir så jeg kan tage plade ud af formen. (et godt trick - hvis du ikke kender det i forvejen - er at kramme bagepapiret i våd tilstand. Så bliver det meget mere føjeligt og nemt at sætte pænt i hjørnerne) Direkte i køleskabet og efter et par timer er det klar til leg. Pladen kan sagtens holde en uges tid, hvis man får den på køl når man er færdig med at bruge den...



Nu er jeg igang... så håber jeg at komme videre imorgen.

God tirsdag - Anne-Mette

16 kommentarer:

  1. Tak for ord og billeder - og fordi vi må se med. Nu er jeg spændt på næste kapitel, kære Anne-Mette.
    Ha' en dejlig dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var da så lidt Anette!! JEG er faktisk osse spændt på næste kapitel :-)Jeg tror nu ikke monoprintet bliver det endelige billede - men bare en del af "bunden". Nu må vi se, hvad som hænder :-)

      Ha' du osse en dejlig dag, Anette? Skal du snart til at undervise??

      Slet
  2. Hvor lyder det spændende og jeg MÅ prøve med at lave min egen geletine plade til monoprints :)
    Det lyder FOR spændende :)

    Mange hilsner Lone :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lone; det ér også sjovt - synes jeg. Og man kan aldrig helt forudsige resultatet. Det kan jeg godt li (selvom det også er det der kan "drille" :-) )

      Slet
    2. Ja, det kan jeg tænke mig, fordi det er lidt uforudsigeligt - men igen måske også derfor det er lidt spændende?

      Håber du vil opdaterer på, hvordan det kommer til at gå?

      Og hvor lang tid din hjemmelavede plade holdt?

      Mange hilsner Lone :)

      Slet
    3. Regner med jeg skal lave lidt tryk imorgen - så jeg skal nok opdatere - også om holdbarheden :-)

      Slet
  3. Hej Anne-Mette.
    Synes stadig at dine malerier er super flotte. Tænk hvis jeg kunne det... det gad jeg godt.
    Jeg er lidt nysgerrig. Hvordan bruger man sådan en stor gele plade på et maleri?
    God dag til dig.
    Klem Lonni

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine søde ord Lonni - de gør glad kan du tro :-) Egentlig foregår det på samme måde som når jeg trykker på papir; maling på pladen, lav mønstre eller "mask af" (jeg brugte fx. cirkler i forskellige størrelser idag, som var klippet ud af en tom morgenmadspakke) Når pladen er som jeg ønsker, vender jeg maleriet om på pladen og glider med hånden bagpå så lærredet trækker maling til sig. Hvis det giver mening?! Men jeg tænker der kommer flere lag henover ihvertfald noget af det - så monoprintet står ikke alene...

      Slet
  4. Beklager men jeg er ikke helt med. Måske er jeg bare langsomt opfattende....
    Mener du at du malede gelepladen, lagde cirklerne ovenpå for så at trykke lærredet mod det så der bliver mønstre og farven smitter af på lærredet?
    Vil rigtig gerne lære en ny teknik, da du er rigtig god til at lave flotte bunde på dine malerier.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt du spørger igen Lonni... det føltes heller ikke som om jeg havde forklaret det tydeligt nok :-) MEN du HAR faktisk forstået det... i dét her tilfælde betyder det fx. at der, hvor cirklerne ligger kommer der ikke maling på lærredet, og man kan dermed se det underliggende lag... Du må have hænderne i det og prøve dig frem :-)

      Slet
    2. Tusind tak for svar. Det vil jeg prøve at lege med næste gang.

      Slet
  5. Inken Østerby22.17

    Hej Anne-Mette

    Tak for inspiration. Jeg har været i gang. Lavede gelen i en serveringsbakke fra Ikea. 2 pakket husblas til ½ liter vand.
    Trykkede på almindeligt kopipapir. I stedet for at lave en serigrafiramme med efterfølgende tryk, lavede jeg bare printet direkte på papiret. Genialt.
    Har såmænd allerede været i gang i min 3. klasse, og en af mødrene er nu henvist til din side. Det breder sig. Tusind tak til dig.

    Inken

    SvarSlet
    Svar
    1. Inken det var da en virkelig DEJLIG besked at "starte dagen med" Lige sådan en der gør at man gerne viser mere!! Tusind tak for din tilbagemelding - og henvisning :-) :-)

      Det ér nemlig rigtig genialt (ikke min opfindelse, men det gør det jo ikke mindre genialt) Jeg bruger også alt muligt at trykke på, skopapir, sider fra ordbøger, kopipapir, mine lærreder osv, osv. Hver ting, forskellig struktur :-) Fortsat go fornøjelse!

      Slet
  6. Jeg har lige set din blog og dette indlæg.
    Jeg har set mange youtube film med monoprint. Og er så også stødt på en meget langtidsholdbar printplade som skulle virke lige som geleen.Men ikke er gele.
    Noget ,der hedder gelliplates.
    Jeg lægger et link til det her :-)
    http://www.gelliarts.com/
    Mvh Kirsten

    SvarSlet
  7. Hmmm nu har jeg så læt nogle flere af dine indlæg. Også de ,hvor du skriver om YouTube og Gelliplates . Sorry :-)
    Skønne eksperimenter og flotte resultater. Tak for kikket.

    SvarSlet
  8. Hej Kirsten. Og velkommen til :-) :-) Helt fint med linket... Det kunne jo være jeg ikke kendte det og så er det bare så dejligt som man deler her i blogland :-) Inspirerende synes jeg! Tak for roserne - jeg er slet ikke færdig med at lege endnu... God weekend.

    SvarSlet