lørdag den 31. juli 2021

Små billeder - eller art-journaling...

  I foråret overraskede vi såvel andre som os selv, ved at købe en ældre campingvogn. Og selvfølgelig måtte der lidt "dimmer" ind for at den føltes som vores. Noget af det jeg gjorde var at lave 3 små billeder. Det er fedt når vores krea-materialer kan bruges til andet og mere end liiiige det tiltænkte. Disse kunne ossse  være en side i en art-journal.

Jeg så en plakat som jeg var ret vild med, men synes det var sjovere at lade mig inspirere af den, og selv lave noget.


Det første billede har fået en graduerende blå farve - lavet med distress ink. Da det var helt tørt  udstansede jeg denne die fra Sizzix 3-4 gange, og limede på baggrunden som jeg synes det så pænt  ud. Jeg  stansede ud i rosegold fra Tonic, og lod nogle af de små diamanter blive limet tilbage i formen. desuden gav jeg lidt ekstra farve, så nogle fremstod mørkere i forhold til baggrunden.

Teksten blev stanset ud med Alphanumeric stretch fra Tim Holtz. In og Ex blev skrevet med bold sophisticated script fra Concord and 9th - men for at få str. til at matche de andre bogstaver, kom det en tur i printeren og blev forstørret- Disse bogstaver klippede jeg ud i hånden. Ikke perfekt, men helt bestemt okay. 

Billede 2 fik en wash med diverse lyserøde distress inks; bla Victorian velvet. Fik lidt splat med bla. guld. Her passede str. fint sammen, så det blev der ikke ændret på.


Tredje billede hænger i "køkkenet" - ha ha ha.... Jeg tog udgangspunkt i de farver jeg har syet puder, købt kurve osv. (jeg sagde det jo; dimmer måtte der til :-)) 


Da vi drikker te til morgenkaffen, blev det et par tekrus jeg fandt på nettet til at tegne efter. Har set ordet tea-riffic" flere steder, og det skulle selvfølgelig bruges. Igen lavede jeg en baggrund med distress inks; cracked pistachio, salvaged patina, speckled egg stormy sky. Tekrusene blev malet seperat og klippet ud. De blev ligeledes malet med distress ink i farven fossilized amber.

Her havde teksten osse brug for at blive ændret lidt i ft. den opstilling jeg ønskede. "Make it a" og "day" er i oprindelig størrelse. Tea er igen skrevet med alfabetet fra concord and 9th. "riffic" skulle til gengæld gøres mindre, så begge tekster røg igen en tur i printeren. Istedet for at klippe dem ud, overførte jeg dem til billedet, og tegnede op med en sort pen.


Også her er det tydeligt når det forstørres op, at det ikke er "perfekt" - men jeg synes det passer til stilen, og er helt tilfreds.

Og SÅ er vi klar til ferie. God ferie ude og hjemme til jer alle. 

Sommer-scraphilsner Anne-Mette/aka Gallerilarsen.

lørdag den 17. april 2021

En blomst - forskellige udtryk...

  Der er lige kommet en ny "Brushstroke flowers" fra Tim Holtz på webshoppen, mens jeg i den forløbne uge har leget med en af de andre han har lavet. Jeg synes noget af det fede ved vores hobby er den måde, vi hver især arbejder med et givent produkt - og hvordan det samme stempel - eller som her, die - kan se meget forskelligt ud, alt efter, hvordan det er brugt. Det kan afhænge af teknikker der er brugt, og hvilken stil det indgår i. 

Jeg besluttede mig for at afprøve tre forskellige ting; skære blomsterne ud i linnen karton, bruge min gelli plate/Mixed media plate og div. stempler og stencils for at give struktur til papiret, og slutteligt at stanse ud i ensfarvet hvidt Nenaah karton. 

Det første kort fik en baggrund med hvidt-i-hvidt; jeg stansede "20" ud med Tim Holtz stretched alpha dies og limede fast på baggrunden, da det skal bruges til et tyve års jubilæum. Jeg synes ALTID det giver en skøn effekt når der arbejdes med gentagelser. Jeg synes blomsterne kommer til deres ret på den hvide baggrund - kun pyntet med nogle af de nye enamel dots fra Simple and Basic og så naturligvis stemplet fra Three Scoops.

Det næste kort valgte jeg at holde i samme farve-skema - men her brugte jeg distress ink til at farve min karton. Jeg brugte både alm. og Oxide ink.  Jeg lavede små ark i forskellige farver og brugte stencils til at lave strukturer. Her bagefter kan jeg se at jeg ikke skulle have udlignet kontraster/mønstre så meget som jeg gjorde - det kom til at ligne blomsterne fra det første kort ret meget. Baggrunden på dette kort er lidt forskelligt mixed media; gesso (fra egne gemmer), distress ink, oxide ink, texture paste og lidt embossing glaze. Lidt gemt indpakningspair osv.

Sidste kort er blomsterne stanset i Nenaah karton, og for at give dem lidt mere liv har jeg istedet lavet flere lag samt modelleret lidt med de enkelte blomsterblade. Ikke just min spidskompetance - og jeg overvejede helt at udelade dette kort. MEN jeg synes samtidig det kan noget andet end de andre (og måske er I bedre til dét der "modellering" :-) ) Baggrunden var en jeg havde liggende, som er lavet med blot en farve oxide ink; den relativt nye Kitch flamingo. Ovenpå er der såvel en kant af prikker med foil samt et blomstertryk - man kunne fx. bruge disse (foil-farven er den pakke som fulgte med maskinen da jeg købte den - guld ville osse være flot. Er guld ikke altid flot??! :-) ) Jeg valgte at foile det lille "Tak" fra Simple and Basic og klippe ud med en lille kant om. 

Håber dette kunne inspirere lidt; de forskellige teknikker kan jo sagtens overføres til andet end blomster. Ønsker jer en dejlig weekend - måske med krea?! Ihvertfald lader det til der kommer sol og DET kan vi li'.

Scraphilsner Anne-Mette/Gallerilarsen


lørdag den 20. februar 2021

Hot foil og DIY lag-på-lag stecil.

 Jeg har købt den fine blomster/bladranke fra Spellbinders, og den er smuk og fin i sig selv - på såvel ensfarvet som mere mønstret papir.

 Jeg synes det kunne være sjovt at farvelægge den også, men farvelægning er ikke min spidskompetence, så jeg gik en anden vej. Jeg tænkte på de meget populære lag-på-lag stecils som dukker op rundt omkring, og besluttede at lave mine egne hertil.

Jeg sværtede foilplaten med lidt oxide ink, lagde alm. kopi papir ovenpå og kørte min hånd henover. Jeg skulle ikke have noget pænt tryk - blot nok til at jeg kunne klippe ud. Man kan jo lave alle dem man vil - hvis man fx. synes blomsterne skal have forskellige farver eller lign. Jeg lavede tre stencils.

Herefter kunne jeg nemt sværte de forskellige motiver og holde mig indenfor de fine foileaftryk. Jeg valgte mine distress inks og blender brush fra Nellie Snellen til formålet. 

På de to hvide som blev foilet  med guld, gik jeg efter kulørte blomster. Det lyserøde kort er en helt anden stil, hvilket jeg synes er sjovt når man kan ændre stil, ved blot at udskifte nogle af produkterne.

Her valgte jeg kun at bruge den ene stencil så det kun var blomsterne som fik lidt ekstra farve - jeg brugte den nye Kitch flamingo. Derudover skar jeg forsigtigt rundt langs flere af bladene og poppede dem lidt op med 3D puder. Og ikke mindst tilføje de små skønne kaninrumper fra Alexandra Renke.

De hvide kort fik henholdsvis lidt sort og lidt guld-splatter, og det ene af kortene fik et Tillykke fra Dan dies henover - det bruges til en blomsterhilsen til et guldbryllup idag. Da jeg synes guldet blev en lille smule væk stansede jeg osse et Tillykke i sort, og forskød disse to lidt i forhold til hinanden. Sidste panel venter på en anden lejlighed inden jeg færdiggør det.

Hermed ønskes I alle en rigtig dejlig lørdag.

De bedste scraphilsner Anne-Mette/Gallerilarsen