mandag den 8. april 2013

Bøger, aktivitet, natur - underholdning til den 40-årige fødselsdag...

Lad mig lige starte med at sige jer TUSIND, TUSIND TAK for søde hilsner og kommentarer efter mit seneste indlæg. Rigtig dejligt at vide at der er rummelighed til at tage imod, også det mere personlige. Jeres kommentarer gjorde mig glad og rørt. TAK!!!

Selvom endnu en weekend nu er passeret vil jeg alligevel gerne vise, hvordan bogen til min veninde blev "afleveret". Jeg har tidligere vist, hvordan Ældste Bukkebrusen holdt tale til sin lillebros konfirmation med udgangspunkt i Blå Bog og en hjemmelavet ø. Min veninde og jeg lærte hinanden at kende på HF (og har 20 års jubilæum i år - SAY WHAT!!!?) så for mig var det oplagt også at tage udgangspunkt i vores Blå Bog fra dengang - tilføjet opdateringer og kommentarer. Jeg sluttede talen af med at tale om tre ting som hun - efter min mening - ville tage medtil en øde ø. Og det var hér bogen kom ind...

1. ting var nemlig bøger - og så selvfølgelig tilknyttet personlige kommentarer OG at jeg har lavet en alternativ bog til hende. Nemlig den "art-journaling-citat-bog" jeg tidligere har vist, og som der også er et uddrag af her.


2. ting var noget til aktivitet - efter at have sagt lidt til min veninde fik hun en lille pakke med bla. sjippetov og et spil hun kan bruge sammen med deres børn.


3.ting; Naturen - som jeg sagde til min veninde er det vel ikke den typiske ting at ville tage med til en ø MEN naturen ér vigtig for hende så det jeg - sammen med nogle kærlige ord - gav hende var de små træ-svampe jeg har fået drejet til hende.


Jeg elsker ikke at holde tale (for at sige det sådan :-) ) og følte mig en smule fristet til bare at give hende det hele bagefter :-) :-) Meeen, dét ville trods alt være for dumt og skørt når nu jeg havde lagt arbejde og hjerte i det hele. Og da det hele gik fint OG min søde veninde gav knus og sagde; "jeg tror næsten du kender mig bedre end jeg selv gør...." var jeg ret godt tilpas med at jeg gjorde som jeg havde planlagt!! Ideen er hermed givet videre (igen).

4 kommentarer:

  1. Kanon godt gået! !. Sikke en skøn veninde hun har :-). Og hvad er dog det for noget lort du går og bøvler med?. Det er da træls med kroniske smerter. Du får lige et cyberkram med på vejen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Cyberkram grebet :-) :-) og Bettina, så kort kan det siges; det ér noget lort! men der er jo heldigvis osse en masse godt (bla. at komme hos dig og ofte få et godt grin - ELSKER din humor som jeg før har sagt! Og TAK - min veninde blev rigtig glad og det var jo alt værd :-)

      Slet
  2. Hvor er den bare fantastisk! Både idéen og udførslen! Igen den mest personlige gave idéen jeg har set og dejligt, at du fik nogle ord med på vejen, som du selv siger, det har da været et kæmpe arbejde! Super flot! Tusind tak for endnu en idé, som vil gå lige i hjertet, men det er jo også dét du gør :-) ha en dejlig uge kære Anne-Mette!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen velbekomme Mette - altid godt med ideer til idébanken bla. til fester. Og du har ret; det tog tid, men var osse rigtig hyggeligt at lave og tænke på min veninde imens...Tak for de søde ord og ha du osse en dejlig uge Mette(solen skinner - yeaahh...)

      Slet