lørdag den 7. december 2019

Det handler om stjerner...

Stjerner hører så langt fra blot julen til, men ved juletid har de nok alligevel en ekstra stor plads. Osse herhjemme. Jeg har derfor lavet forskellige projekter med forskellige stjerner fra webshoppen. Og jeg garanterer; der er langt flere muligheder.


De første som har været på en del arbejde -og som jeg slet ikke er færdig med - er sættet fra ByLene dies med 6 stjerner. De er smukke enkeltvis.



Men de egner sig virkelig godt til at lægge ovenpå hinanden. Jeg skar en mængde stjerner i det cremehvide karton, limede sammen og endte med nogle forskellige og smukke stjerner som jeg dryssede over adventskransen.


Jeg skar desuden nogle i sort som blev limet sammen og brugt som ophæng; de skaber smukke mønstre på væggen med deres skygge.


Andet projekt er med samme sæt stjerner. Her er det den andenstørste stjerne som jeg skar ud adskillige gange i sort hyldepapir (mener jeg det hedder!!??)


Jeg har det i forskellige farver på værkstedet og det gode ved dèt er at det er selvklæbede. Hvis man ikke har hyldepapir kan man med  fx.Stick it lave sine egne selvklæbende stjerner.


Da jeg havde en lille bunke gav jeg mig til at klæbe dem på brunt gavepair. Jeg stansede desuden et par stjerner mere i det mintfarvede blanke karton og det fine glimmerkarton fra Tonic. Disse blev brugt til at pynte gaven.


Mit næste stjerne-projekt er en lag på lag die fra Nellie Snellen. Disse dies er lidt dyrere da der er 3 til hvert sæt. Men de har også mange muligheder. Det gælder ikke kun dén jeg viser idag.


 Jeg sværtede karton med distress oxide og skar 4 af hver farve. Inden jeg limede  sammen skar jeg et "ophængshul" i acetat (jeg brugte den lille ovale tag)  - og limede imellem så de var klar til en tråd.


Andet projekt med denne die; den af de tre dies med de største huller skar jeg ud i plast og brugte som en stencil.


 Jeg sværrtede med distress ink. Her vist i henholdsvis røde og grønne farver. Panelerne er efterfølgende skæret med simple and basic rektangle dies og hver især pyntet.


 Det grønne panel med bla. God Jul die og Bylene stjernerne. Det røde panel med NNH's fine "God jul" die og igen et par glitterstjerner. Tiden slap op for mig MEN de nævnte stjerner ville også kunne bruges med fx. moddeling paste og dermed give et helt andet udtryk.


Sidste stjerne på himlen for denne gang er den fine cirkel-die fra SimpleandBasic. (som forøvrigt også findes med hjerter og cirkler - jeg siger det bare ;.) ) Selve kort-ideen har jeg fra Berit Rosenfeldt.

Her er stjerne stanset i kanten af mit pyntefelt, og bruges til at omkranse sætningen "god jul" (Samme sæt som nævnt tidligere) Papiret er fra Renke - HVIS nogen skulle være i tvivl.

Kære scrappere - det ar alt for denne gang. Og da jeg først er tilbage efter jul, vil jeg ønske jer alle en skøn december OG en rigtig glædelig jul.

Mange hilsner
Anne.Mette/gallerilarsen

1 kommentar: