lørdag den 5. oktober 2019

Når man løfter i flok...

For nylig udkom endnu et stempel sæt fra "The stamping village" som er et samarbejde mellem foreløbig 12 brands i USA. Ud fra devisen "sammen er vi stærkere". En filosofi jeg virkelig bifalder. Jeg tror på at løfte i flok, fremme hinanden; der bliver ikke mindre til os selv af dén grund. Snarere tværtimod. Nå men.... lommefilosofi er nok ikke dét I kom for, så....


Jeg købte sættet, og det er ret sjovt at se så mange af stemplerne man genkender ud fra firmaets stil. Sættet hedder Holiday seals, og er tænkt til at pynte lukningen på kuverten med julebrevet. 



Men kan selvfølgelig en hel masse mere. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Simple and basic die-sættet med gaveæske og de 4 tags. Og så slog jeg mig ellers løs; farveholdningen i beige, blå, brune toner med rosegold. Jeg stemplede nogle med distress oxide (i farverne stormy sky og Faded jeans), andre med med altenew ink fra serien "Warm gray". Nogle med Versamark og lavede emboss resist, og nogle med blot hvid embossing.


Jeg gav ligeledes de udstansede gaveæsker en omgang med stemplerne i tilfældigt mønster. De to lyse æsker med henholdsvis oxide ink, i farven stormy sky, og den anden i farven Morning frost fra førnævnte serie;"Warm gray"  Æsken i Neenah desert Storm blev stemplet med Versamark.


Herefter kørte jeg nogle af dem igennem igen så jeg kunne skære "øjet" af, men bevare den pæne cirkelform. Tanken var at vise pynt som "mave-bælte" rundt om pakken, ligesom der også kan laves lag-på-lag med større cirkel og som her; cirkeldie med hjerter (som også fåes med cirkler og stjerner)


Udover bånd og perler fra gemmerne har jeg brugt snøre fra Hemptique samt mistelten die (som jeg glemte at tjekke lagerstilling på. Undskyld. Men det kan være mange slags grene. Fx. disse bær grene fra Sue Wilson eller disse fra hendes Woodland Collection

Jeg standsede cirkler i Burnished rose fra Tonic Studio og Linnen cardstock off white.


Og så har jeg ellers sat sammen på kryds og tværs, og foreviget nogle af mulighederne her.


Håber det har givet lidt ideer til andre måder at bruge de fine stempler på. Og bakke op om tanken med at løfte hinanden fremfor det modsatte.


Jeg ved mange af jer er til Convention og ønsker jer en skøn weekend fyldt med sværte, papir, indkøb og gode venner!! Og til jer der - som mig - ikke er afsted (suk :-) ); I ønskes ligeledes en rigtig dejlig weekend (måske også med lidt krea?!!

Efterårshilsner Anne-Mette/gallerilarsen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar