onsdag den 3. april 2013

Noget om hvorfor et billede "gav mig skubbet" - lidt personligt om mig...

Dét her er et af de indlæg jeg har grublet lidt over - for og imod. Skal - skal ikke....Jeg kunne godt lave indlægget med bare en del af sandheden. Og det må jeg selvfølgelig gøre som jeg vil - det er jo mig der sidder med nøglen til matriklen. Men egentlig vil jeg gerne løfte en lille smule mere...Give lidt mere af mig selv. Og derfor blev billedet, jeg fik af Merete i påsken, anledningen til at dele lidt mere.

Grunden til at dét blev anledningen, er at hun malede "det perfekte billede" til mig. Og et meget personligt billede!!! Jeg elsker at hun overraskede mig på den måde, at hun har lavet billedet med mig i tankerne, at hun har brugt af farver hun vidste jeg er begejstret for. Kort sagt; I'm in Love (som Manden udtrykte det en dag; "man skulle ha' være et billede...." Heldigvis sagt med et stort glimt i øjet; han er glad for der er noget som optager mig og giver mig glæde. Ikke kun det hér billede, men BILLEDER og FARVER i det hele taget)

Merete har lavet billedet med tanke på et "pick-me-up-billede, noget til at hjælpe mig igennem når jeg synes det er lidt svært. Jeg har kroniske smerter og har haft det de sidste 10 år - nå ja, i begyndelsen var de naturligvis ikke kroniske, men.... Smerter som i begyndelsen begrænsede sig til lænden, men nu er i hofterne, hele ryggen, i nakken, i skuldrene og det øverste af armene. Jeg har gode og knap så gode perioder (ELLER hvis vi skal kalde en spade for en spade; så er "de knap så gode perioder" nok nærmere "ret dårlige"!) - alle perioder har smerter, der er bare mere eller mindre af det. Det betyder enormt meget i min og VORES hverdag, og efterhånden som de gode perioder er blevet både færre og kortere har jeg virkelig meget brug for at kunne anskue livet fra den lyse side - for ikke at blive helt kvalt i det.


Eksempelvis var vinterferien en tur til helvede og tilbage igen, og for første gang havde jeg VIRKELIG oplevelsen af at, hvis jeg ikke havde haft Manden havde jeg ikke klaret det. (velvidende at det havde jeg selvfølgelig for det gør man jo!!! men... det var slemt og han er eminent til at "trække mig igennem". Ikke ved at pylre eller den slags, overhovedet, men ved, på sin stilfærdige facon, at sørge for at tingene bliver gjort, ved at hjælpe mig, hvor han kan se jeg har brug for det men allermest ved at sørge for at vores hverdag rummer humor. At vi griner.... Ikke på en klovneagtig eller useriøs måde, men på en måde som passer godt til mig. Til os. Og jeg var - og ER - enormt taknemmelig.

Det er en særdeles lang proces at vænne sig til at ens liv er SÅ markant anderledes end det var før. End jeg havde tænkt det skulle være...(som før nævnt står der bla. på min opslagstavle; "Sometimes life has other plans") Men jeg synes jeg er igennem processen. Ikke sådan at jeg aldrig bliver ked af det. Eller frustreret... Helt ærligt - det gør jeg da!! Særligt når det er rigtig svært og fordi jeg aldrig ved, hvor længe det varer inden det vender igen. Men på den måde, at jeg har accepteret at sådan blev det så for mig. Og dét skal IKKE hindre mig i at have et godt liv!!!! Det gør det ikke.... Det kan godt være, det ofte hindrer mig i at gøre det jeg gerne vil - men så er jeg glad for det jeg kan!! Taknemmelig for det som lader sig gøre, taknemmelig for grin og hygge med familie og venner - masser af ting gør mig fuld af glæde!


Helt banalt i virkeligheden har det betydet at jeg er mere opmærksom på de små og gode ting i mit liv. Der skal ikke så meget til før jeg oplever de dér små glimt af lykke. Blandt andet derfor startede jeg med at blogge; bloggen skulle være MIT fristed - helt og aldeles smertefri (og det er den stadig selvom jeg deler et lag mere idag) Den skulle være et sted, hvor jeg kunne "lufte" mine billeder og andre kreativiteter som jeg hygger med med at lave (på samme tid kan det så være et vidensbyrd til mig selv om at jeg faktisk får lavet noget, hvis jeg indimellem synes at det hele går lige en tand for langsomt og jeg aldrig får lavet noget (tror ikke man behøver have det som jeg for at føle sådan :-) ) Sidst men ikke mindst kunne jeg øve mig i at fotografere og billederedigere, øve mig i at fange de der små øjeblikke - alt sammen ting som hjælper mig med at holde fokus på de gode ting. SÅ når jeg hidtil ikke har skrevet om smerter eller andet i dén boldgade så er det ikke for kun at vise glansbilledet frem - det er pga. ovennævnte årsager!

At det at blogge så har givet mig en hel masse mere end det jeg forestillede mig på forhånd er jo bare et ekstra plus; som de fleste andre der blogger elsker jeg kommentarer!!! Dels er det altid sjovere at skrive når man ved der sidder nogen i den anden ende og dels kan jeg rigtig godt li' den udveksling der sker hér, nye ideer opstår, nye virtuelle venskaber - dét gør mig glad. Jeg bliver glad når jeg ser nye har fundet vej eller jeg ser at nogen er blevet inspireret hos mig.... Jeg nyder ligeså meget selv at komme rundt i Blogland; der findes mange dygtige, kreative, fantastiske, søde, inspirerende, eftertænksomme, sjove bloggere derude som også er med til at gøre godt for mig :-) :-)

Kære alle jer der har læst med hertil - Tusind tak fordi I kigger ind og tak, hvis I har tid at lægge en kommentar. Det betyder meget for mig. Det betyder også noget at have delt lidt mere af mig, men i mit daglige skriveri er det ikke noget der vil gøre en forskel.


Det at male er faktisk det eneste tidspunkt jeg kan blive så optaget at det giver mig en lille pause og dét er ret fantastisk!!! Nu har jeg så mit eget lille Merete Lisby-værk til at bringe glæde; masser af lag og lækre farver og desuden små "beskeder" rundt omkring i billedet som NEVER LET PAIN WIN, Tougher than the rest, turn your back to your back, Enjoy Life... Den skønne kvinde på høje hæle som "vender ryggen til de lærde" (ham den kloge med brillerne :-) ) giver den gas og nyder livet alligevel. Og det gør jeg :-)

19 kommentarer:

  1. Lise Meinertz Hansen17.30

    Hej Anne-Mette
    Hvor er du SEJ som i S E J. Det kræver utrolig meget overvindelse at skulle fortælle om sin "dårligdom", især fordi man tænker - ser de så de kroniske smerter før de ser på mig som menneske med alt det andet der jo også hører med. Jeg tror jeg ved hvordan du har det!
    Jeg følger din side netop fordi jeg fornemmer at du oplever det samme som mig ved at male/være kreativ - nemlig en gejst og en lyst til at prøve næsten alle mulige former for kreativitet - det griber om sig og mere vil da bare have mere. Jeg elsker også farver, elsker at male og meget andet, fordi det bl.a. giver mig en følelse af at være til i mit helt eget fordybende nu. Og ja, så kan jeg også se at jeg rent faktisk udretter noget, når jeg nu ikke kan deltage i det arbejdsliv som engang var det bedste i verden og som jeg troede jeg skulle være i resten af mit liv.
    Jeg synes du er utrolig inspirerende og dygtig. Jeg bruger ofte dine ideer i min kreative verden.
    Keep going on - I am looking every day and I love what I see.
    Lise

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lise.

      Rigtig mange tak fordi du tog dig tid til at skrive et par ord; det er rigtigt - der er mange tanker forbundet med det at dele den del af livet...(det lader til du selv kender til det...) Det er vigtigt for mig ikke at svælge i dårligdom men omvendt er jeg jo osse nødt til at erkende at livet virkelig spænder ben - godt og grundigt - ind imellem. Det gør mig glad at du synes du finder inspiration her hos mig - det håber jeg du fortsat vil :-) :-)

      Slet
  2. Hej Anne-Mette
    Det var gribende læsning....og ja, du er virkelig både sej og modig at fortælle så ærligt. Det må være forfærdentligt at skulle leve med smerte hele tiden, men dejligt at du har fundet dine glemme-huller i dine skønne malerier og i at blogge.
    Sender dig kraft og energi og glæder mig til at følge dig på bloggen.
    kram Nola

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nola. Tak fordi du havde lyst at kommentere mit indlæg - det var lidt med bævende hjerte MEN det er jo den jeg er, eller en del af mig ihvertfald. Det ER svært ind imellem, men det er skønt at have noget der giver mig pauser...Hvis jeg havde råd deltog jeg i nogle flere malekurser så det ikke kun er de 10 uger om vinteren. Men så er det godt jeg kan søge masser af inspiration rundt i blogland - bla. hos dig med fx. dit lækre expresso-print. Tak for kraft og energi :-) Knus tilbage

      Slet
  3. Hold da op, det var gribende læsning - og overraskende! Godt at du kan male og forsvinde væk i det ind imellem! Rigtig godt skrevet... ja jeg er faktisk lidt tom for ord nu...men ønsker dig selvfølgelig kun det bedste : ) Vi blogges ved : )

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette - Kender følelsen af ikke lige at vide hvad man skal sige; som du skriver er det måske nok overraskende, men jeg havde brug for et frirum. Udover dét som malingen kan give mig :-)

      Jeg ville virkelig ønske jeg havde mulighed for endnu flere kurser så jeg for alvor kunne dygtiggøre mig og have mange ting i rygsækken at trække på - jo mere man kan komme i flow jo bedre (og ja, jeg ved godt de fede malerier OGSÅ indeholder frustrationer undervejs men så er det bare SÅ meget federe når det lykkes :-) :-) )

      Du ved jeg nyder at kigge med hos dig - studere alle de lækre detaljer på dine billeder...TAK for det :-) Og tak for dine søde ord og at du tog dig tid at kommentere - det betyder meget for mig!!

      Slet
  4. Åh sødeste Anne-Mette - Tusind tak fordi du delte den side af dit liv. Der skal virkelig en stærk kvinde til at "overkomme" kroniske smerter, og hvor er det dejligt at se, at du er en af dem :-) Det er så sejt og hvor er det dejligt, du har sådan en skøn familie og venner som bakker op om dig og altid er der for dig. Kreativiteten kan virkelig gøre noget på så mange måder og det er så skønt at følge med i alle dine dejlige kreative projekter. Så tusind tak fordi du skaber, både for dig selv og os - og tak for inspiration, du er selv en sand inspiration, tak! Knus Mette. Er forresten helt vild med maleriet, det må have givet en kæmpe klump i halsen. Ha en dejlig uge :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette. Tjahhh - en vis styrke kræver det ihvertfald. Og helt ærligt, det er sgu heller ikke altid jeg lige føler mig særlig stærk. Men så er vi heldigvis to - Jeg har bare verdens bedste Mand (ja, ja, ja... det er der mange der har - men så Verdens Bedste Mand for MIG :-) :-) )

      Tusind tak for dine søde ord - idag og alle de andre gange. Det betyder rigtig meget for mig, og dén følelse er jeg sikker på du selv kender :-)

      Maleriet er SKØNT!! Og jo, det gav klump i halsen. Af flere årsager... Knus til dig osse og endnu engang tak!

      Slet
  5. Min kære, søde blogveninde - som jeg har været så heldig, at møde face to face.
    To ting vil jeg sige dig.
    Først; tak for dit dejlige og åbenhjertige indlæg. Sådan noget skal der mod til....og for det andet; thvor er det godt, at du er opfundet. Der findes nemlig kun én eneste DIG i hele verden.
    Må weekenden gøre dig varm og glad:D
    Knus fra mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde Anette - tusind tak for din rigtig søde hilsen - glæden over mødet var virkelig stor på min side :-) :-) Dog var jeg lidt ked af at jeg ikke valgte at udsætte det til jeg havde det bedre; jeg ville så gerne ha' givet noget mere fra mig i ft. gelli plate, og det var overskuddet ikke rigtig til den dag.... Jeg havde alligevel en SKØN dag, og heldigvis ved jeg du synes det samme :-) :-) Glæder mig meget til vi ses igen !!!

      Og weekenden gjorde mig præcis rigtig glad - en skøn lørdag (som jeg tænker at skrive et par ord om senere...) Mange tak for ordene og at du tog dig tid - dét gør det nemmere at være "modig" med så imødekommende kommentarer :-) Og tak mht. billedet - jeg glæder mig over det hver gang jeg går forbi det!!

      Knus til dig også!

      Slet
  6. NB......og et skønt maleri. Det glemte jeg i farten.

    SvarSlet
  7. Hej :) Er ny læser her hos dig, og vil bare sige at jeg er rigtig glad for at du bruger bloggen som fristed, for det er virkelig inspirerende at kigge med :)Synes der kan være langt mellem de rigtig gode kreablogge, men er vild med din :) Og virkelig et flot maleri :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kristina. velkommen hér - og rigtig mange tak for dine søde ord. Jeg bliver selvfølgelig rigtig glad over at nogen inspireres af noget af det jeg får lavet - og ikke mindst giver det glæde og gejst til at fortsætte med at dele og vise frem :-) Tusind tak - og "på gensyn" :-) Ha en dejlig uge....

      Slet
  8. Kære Anne-Mette. Har læst dit indlæg mange gange, og tænkt meget på dig denne uge. Jeg beundrer dig meget for at skrive så ærligt om noget så personligt, og ikke mindst din måde at takle det på - det er godt gået! Du er et menneske der har utrolig meget at byde på, og da jeg modtog din mail og pakke, blev jeg kun bekræftet i at du er en meget betænksom, varm og givende person.
    Hvor er det skønt at du har dine malerier, farverne og blogverdenen til at holde fokus på det gode, og du skal have tak for din inspiration og for dine altid dejlige og positive kommentarer hos mig - du er også med til at bringe glæde hos mig :) Kh Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anita... Helt ærligt så giver det altså lidt vand i øjenkrogen med alle de søde hilsner. Det betyder virklig noget for mig at du - og andre - finder inspiration her eller "bare" synes her er rart at være. Nogen gange kan jeg godt glemme at selvom jeg ikke arbejder mere så "er jeg stadig noget for nogen" - og på en eller anden måde har vi alle brug for det... at bidrage. Og det gør jeg selvfølgelig ved at være mor og "kone" (aarrghhh - det lyder sgu så...konet :-) :-) - hustru lyder så højtideligt - hmm....bud??) men det er rart med "andet". det var rigtig hyggeligt at maile med dig; at komme lige en smule tættere på :-)

      Vi blogges helt sikkert ved Anita - tak for alle tankerne du sendte og tak fordi du tog dig tid at skrive til mig!! Knus til dig...

      Slet
  9. Hej Anne-Mette - det ville man jo aldrig have gættet, at du har den slags at slås med.. For det første er jeg fuld af respekt for, at du giver det af dig selv til dine bloglæsere. De mennesker man får mest respekt for (synes jeg), er dem der også tør give lidt af de knap så rosenrøde sider. Det gør det hele lidt mere ægte, at man ikke er bange for at vise, at livet for de fleste indeholder både lort og lagkage. Derfor forstår jeg sagtens dine overvejelser om at løfte en flig her på bloggen.
    For det andet kan jeg kun sige, at jeg har fået stor respekt for, at du formår at tilføre din hverdag så meget positivt via din kreativitet, at du kan give så meget til din familie og venner, som jeg fornemmer at du kan. De er heldige at du er en del af deres liv og hverdag. Godt du fik kreativitet i rigt mål med i bagagen, og jeg kan se du bruger den. STOR respekt til dig herfra, hvor foråret for pokker IGEN er lusket af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde Lotte...Tusind tak for din meget søde besked; ét af mine humor yndglingscitater er fra Blå Mænd (mener jeg) hvor Mick Øgendahl siger noget i stil med ; det er jo ikke for alle livet er en dans på lutter lagkage :-) :-) Og... det er det jo ikke :-) Jeg er glad for at de som læser med (eller ihvertfald de som har kommenteret) har taget godt imod at jeg osse deler lidt "af lorten" :-) :-)Men at jeg jo også stadig er "mig".

      Jeg ér faktisk ret taknemmelig for at have kreativiteten som en del af mit liv; især nu, hvor jeg også oplever at det medvirker til lidt god karma (hos mig selv og dem jeg kender!) Lotte...af hjertet TAK. For ordene OG at du tog dig tid at skrive dem.

      Ha en rigtig dejlig weekend (med Ben & Jerrys homemade :-) :-) I will try it!!! Vi stornød i USA - til en fjerdedel af prisen! Vildt, ikk?! 15 kr. er lissom mere passende...)

      Slet
  10. Hej Anne-Mette :-) Tak for din søde kommentar den anden dag! Dit indlæg er som taget ud af min hverdag. Ligesom dig er kreativiteten og det at blogge også et "frirum" fra smerter herhjemme og det er så dejligt at høre, at du også finder stor glæde i at være kreativ og at det hjælper dig i din hverdag - Rigtig dejlig søndag til dig :-) Kh Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pia. Tak fordi du kiggede ind OG ikke mindst tog dig tid at lægge en kommentar... Jeg glæder mig til fortsat at følge med hos dig; og nu med et anderledes indblik. Heldigt vi begge har fået kreativiteten med os - en uvurderlig hjælper i hverdagen :-)Vi blogges ved. Kh AM

      Slet