fredag den 7. december 2012

Overraskelser og forkælelse...


Her, allerede på vej ind i endnu en advents weekend kom jeg i tanke om, at udover adventskransen, var der jo også nogle der blev forkælede. På flere måder. Først var der naturen der forkælede; SNE på 1 dec. var lige, hvad man kunne ønske når man er 10 år. (nå ja... såmænd osse når man er 14 eller 17. Eller 4o for den sags skyld) Og ikke mindst når man er en 3-årig legeglad labrador :-)

 Så var der de menneskelige frembragte forkælelser. Mine drenge er så heldige at have en Mormor som elsker at forkæle dem. Det betyder bla. at når man er på efterskole, hører der en lille pakkekalender med i december. Ikke noget stort og dyrt, men noget hygge og noget der viser at vi derhjemme sender gode tanker. I år synes Mormor kalenderen skulle være hjemmelavede/eller pyntede konvolutter og indholdet bestå af forskellige kravlenisser.


Nogle af de små kravle-tingester var tilbage fra min barndom, nogle nyere og nogle.... tjahh de var storebrorens bidrag (fundet på nettet efter devisen "det hører til på et drenge-værelse" - og dermed ikke på bloggen :-)
 :-) ) Søndagspakker får man hjemme i strømpen, og enkelte dage er konvolutterne byttet ud med små hygge-pakker. Her er pyntet med julebilleder, reklamer, masking-tape, stempler, gavepapir, tryk-papir mm. Hyggeligt at lave. Og dejligt at se glæden...

Og nååeh jaa... De 4 pakker øverst... de var til Manden. Bare fordi :-) Også bare små ting em udvalgt fordi jeg ved det ville falde i god jord,

Sengen kalder så jeg vil "lukke hus og pc ned for idag".  Rigtig go' weekend

2 kommentarer:

  1. Anonym09.06

    Hej. Hvor dejligt et indlæg på din blog, og hvor er konvolutterne blevet fine. Dejligt at være med til at glæde en rar og dejlig dreng på efterskolen. Som du selv skriver, at det ikke er noget stort og dyrt, og det behøves det jo heller ikke at være for at glæde. Så glæder vi os til konfekt fremstilling i dag. Knus Mor

    SvarSlet
    Svar
    1. De blev rigtig fine - og han blev bare SÅ glad!!! Jeg har ligeså lige sendt tre store unger afsted med kælke,kagedåser o godt humør (størrelsen har ikke noget at gøre med, hvor meget vi håber på der kommer i :-) :-) ) Er sikker på I får en hyggelig dag - dejligt I stadig har lyst. Knus AM

      Slet