lørdag den 22. december 2012

Lidt nyt pynt og en rigtig glædelig jul...

Så er vi altså lige ved at være i mål.... Dagen vi har planlagt, gjort klar til og lavet diverse krumspring for at gøre hyggelig. I virkeligheden er det jo ligeså meget, eller faktisk endnu mere, ugerne op til... Vi hygger, pynter, finder på nye ideer og traditioner OG holder fast i gamle ditto.

Jeg vil gerne vise, hvad jeg var så heldig at vinde i en give away hos hende her. Hun laver de fineste ting; enkelt og med skønne detaljer. Min gave var så bestemt ingen undtagelse. Så den anden dag dumpede brevet ind.... Og det med at gøre noget ud af tingene, at huske detaljerne, dét startede allerede på kuverten...


Indeni var et flot julekort (som man OGSÅ for nylig kunne være heldig at vinde!!) og så de fineste juletræer og kræmmerhuse i hvid hør med sorte detaljer!! Tusind Tak Karina, hvis du læser med, jeg er rigtig glad for dem. Jeg skulle liiiige have hentet grene og lavet et par julekugler "to go along" før de kunne vises frem...


Nu pynter det sammen i stuen - og jeg synes det ser rigtig fintud. For foden af krukken står nogle små, skæve og finurlige trænisser som mine unger har lavet for år tilbage. Muligvis er de mere pudsige end kønne, og jeg indrømmer blankt at ikke alt pynt lavet gennem årene er gemt, men disse er. Og det bliver de ved med :-)


De små trækugler jeg var NØDT til at prøve at lave så jeg her... Super krea-blog med mange fine DIY. Disse var ligeså enkle at lave som de lød på bloggen. Dette var bare en hurtig prøve; jeg kan sagtens se mange andre muligheder med ideen.

Tak til de som læser med - jeg ved jo der er en masse andet på programmet nu.... Jeg håber for jer alle at julen må blive præcis så dejlig og fuld af lige det I ønsker - GLÆDELIG JUL!

2 kommentarer:

  1. De er så fine hendes træer. Jeg er selv lige blevet forkælet med 6 af dem som tak for en gave hun tidligere vandt hos mig. Er det ikke bare en sød tanke! !! ;-))

    SvarSlet
  2. Skønt at se julepynten nåede fra og taget i brug. Jeg synes at det ser rigtig godt ud sammen med trækuglerne. Nisserne er charmende og giver det hele et skønt tvist.
    God jul til dig og dine...

    SvarSlet