NEJ! ville jeg ha' sagt...

NEEEJJJ!!!!! ville jeg ha' sagt. Sandsynligvis endda råbt. Hvis jeg var blevet spurgt... Det blev jeg ikke.Derfor står bilen nu og skammer sig (håber jeg...) og ser frem til at få en ny og fungerende motor under hjelmen! Ahmen altså... JEG ser ikke frem til det. Ihvertfald ikke til at høre prisen på sådan en omgang. Men jeg ser selvfølgelig frem til at blive mobil igen. ØV - and then some...

Man skal være et overordentligt positivt menneske for at kunne finde noget godt at sige om sådan en situation. Ihvertfald slår mine evner ikke til hér... ikke engang i glæde over at kunne gribe maling og pensel. Jeg skal lige ha' en time eller to til at synke det. MEN... selvom det ikke ligefrem hjælper kan man jo godt fedte lidt med farver. (måske også lidt fordi den gerne skulle være færdig torsdag) Og det har jeg så gjort.

Mine billeder er ret forskellige... dette skulle være med mange personlige elementer. I baggrunden ligger bla. billede af bruden, vers fra sølvbryllupssangen fra manden, udsnit af landkort fra der, hvor parret bor (markering af hvor man kan spille golf i området som manden har gjort en del), "tekst" som symbol på de mange bøger hun læser, to stk. hjertegræs som symbol på at de begge holder meget af naturen.

Noget af det jeg fik at vide er at de har tre børn, hvoraf den ene er død, at han har haft en cykelforretning i mange år, at hun lavede regnskaberne, at de er familiemennesker, hun er sådan en alle kan li' og har altid været meget sammen med sine børnebørn,  hun er "havemenneske" men begge deler glæden ved naturen.

Billedet måtte gerne være i stil med dét jeg lavede som forside på invitationen til vores eget kobberbryllup. Nu er jeg blot spændt på modtagerens kommentarer.