onsdag den 26. september 2012

Hvor er den anden...

Den anden dag havde Anette et indlæg med en masse fine klemme-ideer. Det mindede mig om at jeg har villet vise en gave frem. En hjemmelavet. Til Manden da vi havde kobberbryllup. Ja okay... når jeg nu viser billederne virker det måske ikke som det allermest romantiske :-) :-) MEN vi havde aftalt at vi kun måtte give hinanden en lille gave da vi gerne ville gemme pengene til USA-rejsen.

Jeg kom i tanke om at jeg havde set "en sag" her, som jeg var sikker på ville få Manden til at trække på smilebåndet, det ville helt sikker tiltale hans ordenssans og ikke mindst ville det afhjælpe et problem han ofte skumlede over. En klemme-anordning til de evigt enlige strømper.


 Jeg vidste at min skulle laves i en helt anden stil og ville gerne lave det "lidt skørt". I Tiger'en havde de disse små robot-klemmer. Haps til to pakker. Og så en opringning til min Far som har et særdeles veludstyret værksted og altid er sød til at hjælpe når jeg får en idé. Heldigvis gik jeg heller ikke forgæves denne gang. For DIY se her. Bogstaverne ville jeg gerne have til at passe til klemmerne, så jeg søgte på nettet efter robot-fonts og downloadede den jeg synes passede bedst (OG som så ud til at være mulig at skære ud af selvklæbende vinyl)

Efterlysnings-aggregatet hænger nu ved vaskemaskinen. Og bruges flittigt. (hvad er det for et "sokkemonster" som evigt og altid nupper en strømpe??? Jeg fatter det simpelthen ikke...?!) For at give gaven flere funktioner og ikke mindst et kærligt strejf, gjorde jeg opmærksom på at "WANTED" jo kunne være en efterlysning af mange ting; et kys, en madpakke, morgenmad på sengen.... eller hvad fantasien rakte til. (og kan naturligvis også bruges af giveren nu den ér hængt op).

Nu vil jeg bare holde sofaen varm, mens jeg tænker på en skøn, skøn dag imorgen. En veninde kommer forbi nogle timer; der er dømt krea-hygge for to. Total hygge med gensidig inspiration. Om jeg glæder mig??? No need to ask... Vi skal lege med gelatine-print, lærreder, maling. Plus det løse. Ahmen altså....




6 kommentarer:

  1. Sådan Anne-Mette. Seje sokke-robotter du har kreéret der. Og hvem har ikke brug for det. Aner ikke hvor alle de strømper bli'r af!!! Ædt? Stjålet? Gemt? Det er mig en gåde!
    Og så er der i morgen. Veninde-krea-dag. Man bli'r så glad, når man leger med andre. Om et par uger har jeg legedag med to af mine dejlige legekammerater. Her hos mig - og de har bestilt PocketArt på menukortet. Jeg glæder mig også.
    Rigtig god legedag med veninden - ville gerne være en flue på væggen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen det var simpelthen ligeså dejligt og hyggeligt som jeg havde håbet Anette!!! Vi glemte helt at spise frokost :-) Vi har ikke lige siddet om bordet sammen før - men det blev slet, slet ikke sidste gang var vi enige om. Skønt!!

      Kan SÅ godt forstå dine veninder har bestilt pocket-art-leg... Det er altså også hyggeligt at sidde med. Et overskueligt projekt, hvor man alligevel kan lave masser små finurligheder! (og dén dag kan JEG jo så passende være fluen :-) )

      Slet
  2. Anonym16.28

    Hej. Håber du har nydt at slappe af på sofaen, og kan du så have en hyggelig dag med veninde sludder og krea hygge.
    Knus fra Mor

    SvarSlet
    Svar
    1. tak :-) Det var SÅ hyggeligt - og "grattet". Helt perfekt...

      Slet
  3. Anonym00.30

    Er spændt på at se, hvad du og din veninde har lavet i dag.........

    God weekend. Knus Inken Østerby

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var sådan en hyggelig dag; for hende var det LÆNGE siden malingen havde været fundet frem. Og print-teknikkerne var nye for hende, så det blev dét vi holdt os til igår. Og du ved jo man bliver hooked, ikke Inken :-) :-) regner med at smide et par billeder på senere... Rigtig go weekend - den bliuver go'. Det kan jeg mærke :-)

      Slet