Jeg har lavet et par kort som viser blot nogle få af de forskellige retninger man kan fortsætte videre i. Desuden er et par af panelerne kun gjort klar med stemplede motiver, men venter på "en anledning" så jeg ved, hvilke ord der skal følge med.
Som billedet viser kan man jo gå i mange forskellige retninger - design-såvel som farvemæssigt. Her har jeg har primært valgt (for mig) lækre farver som minder mig om sommer (og måske en enkelt is)
Alle paneler er udstanset med den største rektangel fra Simple and Basics
Det første kort er blendet med Fossilised Amber, Spiced Marmelade og Seedles Preserves. Ovenpå har jeg stemplet lagkager og fugle fra sættet Happy Hippos fra MFT. Den søde "Hippo" med gaven er embosset på dobbelt vellum (for at få lidt større kontrast end med et lag vellum,har jeg limet to lag sammen med Stick it)
Blandt sætningerne var der en som hed Hip, Hippo Hooray. Jeg valgte at bruge eclipse teknikken og Bold Alphabet og Bold Alpha, Caps fra Altenew til at skrive det første ord. Jeg afsluttede med hvide nuvo drops.(Jeg vidste godt at oxide reagerer med væske og derfor nok ville tone de små dråber.
Det skete osse, så jeg valgte heeelt forsigtigt at fjerne de første, og lave en ny omgang i håbet om, at en del af farven var "suget op". Det lykkedes til dels.... Man kan dog ane et svagt gult skær på de tre i det gul/orange område.)
Kortet til venstre er blendet med Worn Lipstick, Picked Rasberry og Aged Mahogany. Jeg limede to af de smalle rammer på fra Simple and basic "thin frames" og stemplede med Versamark et udsnit af buketten fra Concord and 9th "Hello Lovely" og embossede med hvid embossingpulver. Jeg sluttede af med lidt hvide "splatter" og små clear drops fra Studio Katia (som desværre ikke findes i webshoppen længere, men lignende effekt kan opnåes med nuvo morning dew)
Det andet kort er blendet med Candied Apple, Wilted Violet og Blueprint Sketch. Op langs siden brugte jeg et lille stempel fra Altenews sæt "Celebrations". Jeg afmaskede og drejede stemplet undervejs så det ikke bare var ens hele vejen op. og så undlod jeg at stemple stilkene i det som egentlig er en buket.
Blomsterne valgte jeg at farve med hvid farveblyant så der er en smule forskel i motivet. Ordet Beautiful er fra Concord and 9th sættet "wonderfull words" Jeg stansede det tre gange og limede dem sammen, hvorefter jeg limede ordet på et stykke vellum og klippede rundt langs kanten. Ordet friend er fra Honey Bee sættet Blah blah blah.
Det sidste færdiggjorte kort blev blendet med Peeled Paint, Hickory Smoke og Black Soot. Jeg skar panelet over med henblik på, at lime mosgummi på bagsiden. Jeg stemplede en sætning fra Simple and Basic med Versafine onyx black på selve kortbasen.
Det øverste panel fik tre små søde huse OG ord - igen fra Simple and Basic (der er SÅ mange ord og huse og dermed kombinationer at vælge imellem!!!!) Disse blev embosset i hvid, hvorefter der igen måtte lidt "splat" til; denne gang i hvid samt lidt vand mixet med perfect pearl.
De sidste to er foreløbig kun paneler. Første panel er blendet med Cracked Pistachio, Peacock Feathers og Faded Jeans. Embosset med tidligere brugte stempel fra Concord and 9th. Splatter lavet med Cracked Pistachio og Faded Jeans.
Andet panel er med Squeezed Lemonade, Fossilized Amber and Spiced Marmelade. Sammen stempel er brugt og her er der lavet "splatter" med alm. vand og derefter perfect pearl opløsning. Desuden er der på de store blomster malet med perfect pearl opløsning.
Måske fik du også lyst til at finde hele farvepaletten frem??!
Uanset så ønsker jeg en rigtig god weekend - og forhåbentlig en dejlig sommer.
Scraphilsner Anne-Mette/gallerilarsen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar