lørdag den 3. maj 2014

Vilde dyr og knap så vilde - men skønne - blomster...

I min søgen efter en zebra på det store internet faldt jeg over et kort (vist nok et Go Card af ældre dato) med en zeebra og en lille zebra stående på ryggen. Jeg synes den var rigtig sjov/fin, men tænkte samtidig, at det kunne være sjovt at lege med andre dyr. Jeg fandt et "zebrabillede" der kunne forstørres til den størrelse jeg ønskede og efterfølgende skar efterfølgende en stencil.

Lavede efterfølgende passende størrelser stencils med henholdsvis elefant og giraf. Hvis man selv vil skære stencils kan jeg varmt anbefale de kraftige plastiklommer som kan købes i Tiger; de er stabile og kan genbruges så mange gange man lyster.


Den gule Zeebra-fant har nu fået plads i en af de fine rammer fra Søstrene Grene (samme slags som elefant- billedet jeg viste for nyligt)


Den gule farve, som er en ny fra Golden Fluid Acrylics, er rigtig smuk sammen med de tulipaner som pt. pynter i haven. Og helt ærligt så holder de sig jo længst når de står derude. Men jeg MÅTTE bare have et par stykker ind. Akkompangeret af lidt strittende grene fra blodbøghækken, blade fra bonderosen (som selvfølgelig ikke blomstrer endnu) og et par velduftende og sprøde pinseliljer. (Mindstemanden var IKKE enig med mig om duften; han synes de lugtede rigtig fælt :-) )

Rigtig go' weekend til alle!!

6 kommentarer:

  1. Hvor ser det hele bare rigtig godt ud Anne-Mette!
    Dejligt, friskt og sprødt i skønne farver.
    Rigtig god weekend til dig og dine.
    Kh. Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Anette. Jeg tænkte på dig den anden dag - at nu var du startet på dit nye kapitel :-) Så må vi snakkes ved, ikk'?!
      Go' søndag til jer i Herning
      ps. besøgte Hammerum den anden dag og fik lidt nyt med hjem :-) :-)

      Slet
    2. Hej Anne-Mette
      Jo, mit nye liv er startet, og jeg nyder det SÅ meget! Det er jeg sikker på resten af familien også gør :o). Jeg vil gerne arbejde igen. Men lige nu investeres tiden i familien og mig selv (og ikke en fortravlet hverdag). Og så skal der ellers mærkes godt efter, hvad det er, jeg skal arbejde med og ikke mindst, hvordan jeg skal arbejde!
      Jo, lad os endelig finde ud af at mødes - det ku' altså være hyggeligt. Og hvis du alligevel er på de kanter, så kom endelig ind. Også hvis det bare er rent impulsivt. Adressen er Godthåbsvej 65, 7400 Herning.
      Ja, han har nogle gode sager derude i Hammerum! Og han får mere og mere, der kan bruges i bl.a. Big Shot'en. 'Farligt' sted at komme ind ;o).
      Ønsker dig en dejlig onsdag.
      Knus, Anette

      Slet
  2. Så fin den gule farve er, Anne-Mette. Zebrastriberne bliver helt grafiske forstørret og i udsnit. Flot billede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er osse ret begejstret for den gule farve; og jeg synes nemlig som du Karin at det bliver helt grafisk at se på....Tusind tak for dine ord :-)

      Slet
  3. Dejlige billeder ;o)
    - er da helt pjattet med den elefant op ryggen af zebraen. Hvor er den herlig.
    Jeg har længe været overmandet af hverdag, men begynder at finde roen igen. Håber at alt er vel hos dig, kære.
    Knus Hanne

    SvarSlet