tirsdag den 25. februar 2014

Back on the horse...

Jeg ved ikke helt hvad der skete...jeg faldt af hesten tror jeg. Altså bare i overført betydning forstås - så det gjorde ikke ondt. Jeg er ikke på Instagram, så det skyldes ikke at jeg har været "utro" med et andet medie (som jeg har set flere bloggere kalde deres fravær :-) Måske trængte jeg til en blog pause. Måske havde jeg gang i mere end jeg havde overskud til. Måske synes jeg ikke rigtig jeg havde noget "værd" at vise frem.....

Og som dagene gik blev det bare endnu sværere at komme tilbage; nu sku' jeg da virkelig ha' noget at byde på når jeg vendte tilbage. Ååårrh så mange åndsvage tanker. Spild af energi :-) Så selvom jeg hverken har opfundet dybe tallerkener eller andet, vil jeg altså gerne tilbage på "blogger-hesten" igen.


Det er jo heller ikke fordi jeg ikke har lavet noget som helst kreativt; bla. startede jeg efter nytår på endnu 10 omgange undervisning hos Merete Blak Lisby. Et af de første projekter vi skulle kaste os over var collage. Jeg forberedte mig ved at give skopapir (silkepairet fra skoæsker) forskelligt tryk. Jeg arbejdede med en gammel marguerit-lignende uro, en gammel dug med struktur, et ditto undergardin - og hvad jeg ellers fandt på bunden af min temmelig store OG dybe pose :-)


Collage var rigtig sjovt. Osse skræmmende, rodet, overvældende og..... men sjovt!! Jagten på skønne, sjove, anderledes collage materialer er gået ind. Heldigvis kan ALT jo bruges; jeg forudser endnu flere poser med super værdifuldt indhold. Altså for mig, som den eneste i husstanden. (skønt at have noget heeelt for sig selv)


Første forsøg blev okay. Ikke fantastisk, men okay. Jeg fik lidt flere redskaber i rygsækken. (hvis man kigger rigtig godt efter kan man bla. ane noget marguerit-papir over det store ur, og oppe i højre hjørne)  Jeg har mod på meget mere..... Også bloggeri :-)

12 kommentarer:

  1. Sikke nogle lækre ting, du har fået lavet!
    Jeg er vild med det hele. Skønne farver i collagen og tekstur i trykkene.

    Jeg kender godt den der følelse af, at det bliver sværere og sværere at få hul på bloggeriet for hver dag der går. Jeg har den også selv. Og jeg er heller ikke 'utro' med andre medier :o)...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg blev sgu så glad imorges da jeg så din kommentar; følte mig lidt "forkert" og fjollet. Altid rart at se andre bakser med lidt det samme. Samtidig blev jeg glad fordi kommunikationen lige præcis er noget af det ved bloggen jeg synes er rigtig fedt.
      TAK Maj. For dine søde ord - og for at give mig smil på læben :-)

      Slet
  2. Dejligt at du er tilbage på hesten :-)
    Har du set Anne Bagby på youtube ? Hun laver også collage af ting hun har trykt på tyndt papir a la silkepapir. Derefter maler hun på det.
    Du skulle tage et kik på hende for det er superinspirerende .

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kirsten. Åårrhhh tusind tak skal du ha'. Og ligeså meget tak for at fortælle om Anne Bagby; hende kender jeg ikke. Godt You tube kun er et klik væk. Ny inspiration er altid velkommen :-) :-) Faktisk var jeg igår eftermiddag også ved at trykke papir til en anden collage med en af mine "kødbakke-bunde" - blev osse ret fint. Glæder mig til mere collage :-) Dejligt du både kiggede ind OG tog dig tid til en hilsen Kirsten. Tak...

      Slet
  3. Anonym18.02

    Hej. Dejligt at du igen har lidt overskud til din blog for det har jeg savnet. Det er altid spændende at se hvad du går og pusler med, men også altid godt at læse dine indlæg. Knus Mor

    SvarSlet
  4. Så er vi to, altså som har været "faldt af". I modsætning til dig hat jeg så flirtet rundt på Instagram. Det er så meget hurtigere lige at poste noget der.
    Men, blogge er sådan er herligt sted og det ene udelukker bestemt det andet ;o)
    Skønne ting du har arbejdet med, og dejligt at se livstegn fra dig igen.
    Knus Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Har du flirtet Hanne :-) :-) :-) Jeg kan jo godt se det andre skriver om det hurtige og også et stort netværk. Og jeg vil da ikke udelukke noget som helst (det ville være dumt) men jeg synes ikke jeg har brug for endnu en "tidsrøver". Heller ikke selvom det er af den gode slags :-) TAK fordi du kiggede ind Hanne. Knus AM

      Slet
  5. Så dejligt, at du er tilbage igen. Det er altid så spændende at se, hvad du har gang i af ting og sager. Og så har du samtidig en skøn måde at skrive på...!
    Det ser rigtig lækkert ud med collagerne. Herligt sådan at kunne 'gå på jagt' i en collage og opdage ting hist og pist. Det må være en drøm at komme på kursus i den slags.
    Ønsker dig en skøn dag.
    Knus, Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød Anette.... tusind tak!!! Ja jeg kan rigtig godt lide det med at der er noget man ser med det samme og noget man opdager henad vejen - som du siger "noget at gå på jagt efter...." Tak fordi du holdt ved selvom jeg lige blev væk :-) Knus og fortsat go weekend

      Slet
  6. Velkommen tilbage Anne-Mette, du har været savnet (har været herinde et par gange for at tjekke om jeg havde overset et indlæg...)

    Jeg havde selv en sløv januar måned på blogfronten. det var nu ikke IG der opslugte mig, men der var bare andre ting og langt vigtigere der fyldte mit hoved, men nu er jeg også tilbage på (blog)hesten igen. De andre ting kommer forhåbentlig også hen ad vejen...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor dejligt at høre Anita.....altid rart at være savnet :-) Bliver da glad for at høre du har tjekket om noget var overset. Håber du har fået fod på det som optog DIN januar måned - nogen gange må det bare være sådan; andet prioriteres højere.... TAK fordi du kiggede ind IGEN. Knus AM

      Slet