onsdag den 31. oktober 2012

Samme farver men andet resultat...

Et af målene for vores rejse var, som tidligere nævnt, at besøge den familie jeg havde boet hos for godt og vel 20 år siden. Dengang passede jeg en lille dreng fra han var ca. 3 mdr. gammel (barsel er der ikke meget af...) Da det gik op for mig at drømmen blev til virkelighed; at jeg KOM tilbage sammen med min familie sendte jeg selvfølgelig fluks en email til familien i Californien. Sønnen har jeg igennem årene set billeder af, men der er jo langt fra den et-årige gut jeg rejste fra og til den 22-årige unge fyr, men jeg glædede mig utrolig meget til at gense dem!!

Og selvfølgelig skulle der en lille gave med...Udover "lidt købt" ville jeg gerne lave en af mine træklodser til den unge fyr. Jeg ville gerne lave den med et lidt andet udtryk end dem jeg har lavet hidtil; lidt mere ustruktureret måske. Jeg var ikke helt færdig med at lege med de farver jeg sidst brugte da jeg trykte med min Gelli Plate og spekulerede samtidig på om jeg mon kunne trykke på træ med den...


Det kunne jeg ikke. Er det korte svar... Lidt mere nuanceret er svaret, at jeg ikke kunne trykke som jeg plejer men jeg kunne alligevel godt bruge pladen til at overføre noget mønster med..Der måtte bare ikke være alt for mange små og fine detaljer. Bagefter arbejdede jeg så videre med stencils og stempler. Jeg valgte at font'en skulle være "skrivemaskine-agtig", og da en del af den hvide baggrund tittede igennem valgte jeg at kante alle bogstaver med en helt tynd, sort streg.

Helt ærligt.... lige i situationen vidste jeg ikke helt om jeg var tilfreds. Sådan er det tit; jeg skal lige kigge det færdige resultat lidt an. Nogen gange må jeg så sande at resultatet alligevel ikke er det færdige - denne gang blev jeg dog tilfreds, og klodsen røg i kufferten sammen med de andre gaver.

4 kommentarer:

  1. Dejligt at se noget fra dig igen. Blev han glad for klodsen?
    Har fået min egen blog - ved endnu ikke helt, hvad og hvordan jeg vil bruge den, men den bliver nok mest til det kreative. Den er åben, men jeg mangler lige lidt om mig selv. Du skal være velkommen til at kigge forbi - du har endda mulighed for at lægge den første kommentar:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har naturligvis lagt en besked på din side Inken - og selvom jeg stadig føler mig helt ny kan jeg jo godt byde "Velkommen i blogland" Glæder mig til at se mere til dine tryk :-)

      Slet
  2. Godt i er hjemme igen og i god behold inden stormen begyndte at rase...håber han blev glad for træklodsen...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det må du nok sige :-) :-) Havde ikke været rart at være "fanget" halvejs...

      Tror faktisk han blev rigtig glad for den (men selvfølgelig rynker man heller ikke på næsen når man er en høflig ung mand :-) )

      Ha en go weekend Kirsten

      Slet