tirsdag den 22. oktober 2013

Bakker, dale og masser af cirkler...

HUSK det er på søndag jeg trækker lod i min Give Away - smid mellem ét og 5 lodder i puljen!!!

Det hjælper ikke altid så meget at man gerne vil hvis ikke man kan....dét jeg gerne ville var at hjælpe min kære søster som kunne bruge en hjælpende hånd, og når jeg nu ikke kan dét så må jeg jo gøre dét jeg kan.


(så gør det jo ikke noget at jeg OSSE synes det er hyggeligt. vel?!) Ihvertfald fandt jeg min Gelli Plate frem. Nogle reklamer blev klippet så de kunne bruges som "masks" ( kan simpelthen ikke finde et dansk ord??) og dermed dække af for dele af pladen. Jeg har (endnu) ikke taget Carla Sonheims on-line kursus i Gelli printing men har ladet mig inspirere af de organiske former jeg har set hende bruge.


Faktisk var det en anden slags organiske former som var planen; jeg ville "bygge" med cirkler. Jeg vidste der skulle bruges lilla som er og bliver min søsters ynglingsfarve - tror ikke det kan blive anderledes. Derudover ville jeg gerne bruge rød. En ny stol til en ny stue. Rød selvfølgelig. Så jeg holdt mig til nabo-paletten og trykkede med forskellige sager for at lave varierende udtryk. Et stort blad fundet på morgens gåtur, et yndlings stencil, iturevet snor, en neglebørste osv.


Jeg satte tape om kanterne som da jeg lavede disse. Inden jeg fjernede tapen tegnede jeg om cirklerne med sort tush i str. 0.05, 0.4 & 0.8. Enkelt steder markerede jeg ekstra. Væk med tapen - og vupti; fin hvid kant. Og lige til at sætte i rammer.


Eller som hér sættes faste med lidt masking tape. Opslagstavlen fandt jeg i genbrugen for nylig. til en rund femmer. Svær at gå forbi synes jeg, tog den med hjem - og malede kanten sort. Egentlig var den vel til værkstedet men lige nu står den i stuen som baggrund for et stilleben (som i dagens anledning lige måtte vige for disse) Skønt stadig at kunne finde fine asters i haven - sågar i fin lyslilla nuance.

Det kan godt være jeg ikke altid kan det jeg gerne vil - men så kan jeg noget andet. Og det hér er MIN lille kærlighedserklæring!

11 kommentarer:

  1. Hvor er de fine!
    Dem kan din søster vist kun blive glad for, selvom det ikke var den hjælp hun havde brug for i første omgang.
    En klog mand sagde en gang til mig, at det ikke er rigtigt, at man kan hvad man vil, men at der er vigtigt at vil det man kan.
    Det synes jeg er utrolig sandt!

    SvarSlet
    Svar
    1. ..at ville det man kan, skulle der stå :).

      Slet
    2. :-) :-) Som man kan se på kommentaren under Jettes så BLEV hun glad :-) Maj....det var en klog mand; jeg har læst den flere gange, kommentaren - og det er jo rigtigt. Og dét vil jeg huske mig på fremover, hvis jeg liiiige skal til at slå mig selv i hovedet :-) TAK for din søde besked!!

      Slet
  2. Nu har du nævnt det flere gange og jeg bliver nødt til at spørge: Hvad er en gelli plate? Er det en form eller noget gele måske? Jeg kan ikke regne det ud... jeg kunne selvfølgelig spørge google, men det er hyggeligere at spørge dig ; )

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ér da meget hyggeligere Jette - godt du gør det!!! Det er præcis en plade af gelé. Fast og genbrugelig. Den er til at lave monoprint uden at bruge en presse. Jeg har aldrig prøvet det med en trykpresse, men har en idé om at man nok kan lave noget mere avancerede ting med den (igen; uden at vide det :-) ) Der findes kunstnere på You tube som er virkelig dygtige (bla. har jeg tidligere under Gelli Plates linket til en video med en jeg mener hedder Andy Skinner) Der findes også BUNKEVIS af videoer som mest rummer "det samme". Jeg synes den er rigtig sjov at bruge, og elsker uforudsigeligheden. Den er hurtig at finde frem - og pakke væk og jeg bruger bare alm. akrylmaling.... Gav det lidt mere en idé om hvad en gelli plate er? Dejligt du spurgte Jette :-)

      Slet
  3. Anonym09.49

    need I say at ovenstående i den grad gav våde øjne...tuuusind tak, søs! Hvor er de fine og jeg glæder mig rigtig meget til at få dem hjem i mit nye hjem. OG jeg VED jo godt, det ikke bunden i manglende lyst til at hjælpe mig...du er nok den der allerhelst ville, at du var i stand til det. Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. :-) :-) :-) gik ikke efter våde øjne - bare at gøre dig glad :-) Dejligt du kunne li dem - lavet i kærlighed til DIG ihvertfald!! Stort knus til dig Søs

      Slet
  4. Anonym10.05

    Hej. Kan godt forstå Charlotte fik våde øjne, det fik jeg næsten også. Billederne som du har lavet, ser rigtig fine ud, men det du har skrevet er også rigtig dejlig læsning. Det gør en mor glad at have to piger hvor man mærker sammenhold. Glæd dig til at komme op at se Charlotte´s hus hvor dine billeder vil komme til sin ret. Go dag til dig.

    SvarSlet
  5. Åh sødeste Anne-Mette. Du imponere altid gang på gang og for mig synes det som om, at for dig er altid muligt - Ih ville gerne have nogen af de der Anne-Mette tangenter at spille på. Det er den sødeste og smukkeste kærlighedshilsen, spot on! Så den video du delte sidste gang det ser SÅ fedt ud i action! Ha en super dejlig weekend, når den rammer hos jer:-)

    SvarSlet
  6. Hej Anne-Mette
    Der er sket noget fantastisk! Jeg har syet dit armbånd færdigt : )
    Men jeg mangler en adresse at sende det til synes jeg...
    Vil du sende adressen til snullemor@gmail.com?
    : )
    PS! Jeg har det meget bedre nu : )

    SvarSlet
  7. Hej Anne-Mette
    Har du mon set min besked? Jeg har ikke modtaget din adresse...
    : )

    SvarSlet