torsdag den 17. april 2014

Glæden ved at gi' - og lidt mere påske...

For et par uger siden havde Anita en Give away kørende i samarbejde med firmaet Norlie. Det man skulle for at komme i betragtning var at skrive i en kommentar HVEM man ville forkæle, hvis man var så heldig at vinde. Man måtte gerne forkæle sige selv - oogggg....de fleste kunne vel nok trænge til en lille smule (selv)forkælselse. Jeg var dog ikke så meget i tvivl; jeg har en rigtig sød veninde som jeg synes kunne trænge til lidt kærlighed forklædt som glimmer :-) (jeg er så heldig og meget priviligeret at have adskililelige veninder som jeg holder utrolig meget af - så til jer og min søster; Sorry...men jeg havde ét skud i bøssen :-) :-) )


Jeg blev simpelthen så glad da jeg så at Anitas søde Karla havde trukket MIT nr (og dermed MIN kommentar) Det gav en rigtig god mulighed for (endnu engang) at fortælle min veninde, at jeg holder meget af hende. Og at jeg synes hun fortjener lidt forkælelse. På søndag skal vi på kunstudstilling sammen - så bliver hun begavet. Tak søde Anita - og Tak til Norlie.


I sidste indlæg skrev jeg at påskepynt ikke lige plejer at være mig....men da jeg i Tiger så de små klistermærker til at pynte æggene på morgenbordet ku jeg bare ikke lade være....Som Mindste Bukkebruse sagde så "er det ikke så meget fordi de er søde, men jeg synes altså de er rigtig sjove...." Det synes jeg osse.


Jeg bagte en stak pandekager og de tomme skaller blev så pyntet. Jeg indrømmer det; jeg blev næsten barn igen og da jeg stod der med hele familien var jeg tæt på den gamle leg; "så sagde vi at du var Moren, og jeg var Faren - og så gik du på arbejde og så.....og så.....og så...." Små æggebægere af tom køkkenrulle med marmorfolie, og der var fødder til familien. Let the play begin....(og som I kan se har de flyttet lidt rundt - bare fordi der gik fjol i den) Nu bor de her lige et par dage mens vi holder påskeferie. Og nyder det. Håber I må gøre det samme. RIGTIG GOD PÅSKE!!

lørdag den 12. april 2014

Påskeæg i forårsklæder...

Den anden formiddag fandt jeg lidt forskelligt papir og andet "dims" frem. Jeg plejer aldrig rigtig at lave påskepynt, men efter at ha' lavet et kort til en veninde, hvor jeg lavede noget papir i kombinationen gul/pink, fik jeg bare sådan lyst til at lave lidt påskeæg i de rester. Rigtig forårsfarver....


Jeg havde købt en bortudstanser hos Søstrene som fungerede perfekt - både til det gelliprintede papir og klisterpapiret fra selvsamme leverandør (et sted jeg VIRKELIG kan få kriller i fingrene i ft. "dims")


Jeg klippede et æg i karton, pyntede begge sider med det gule/pink "madpakkepapir" (gelliprint-papir). Herefter "fri pynt" af for-og bagside så de alle så forskellige ud. Stemplede lidt forskellige ord på den ene side af alle æg (kunne ikke dy mig for egg-scelent :-) -  det er jo osse egg-cited og videre i samme spor...) Alle æg fik lidt sort sværte med en vatpind rundt i kanten og så en snor i og en sort perle.


Jeg fornemmede Manden synes dét med de pink grene var liiiige dér han ville ha' stoppet - men nu var det jo mig som var igang. Med at hidkalde forår. Og solvarme.... Rigtig god weekend til jer alle!

tirsdag den 8. april 2014

Elefanter med kærlighed i snablen...

 For et par uger siden var en lille ny fyr i familien på operationsbordet - pga. en hjertefejl. Stakkels lille ham. Og hans forældre.... For ikke at tale om min svoger og svigerinde; det er altid svært når ens børn og børnebørn ikke har det godt.

Mindste Bukkebrusen og jeg var på barselsbesøg et par uger før den ret pludselige operation - vi havde næsten lige nusset med ham. Og "duftet" ham. (elsker stadig duften af baby, selvom jeg er færdig med at få børn. Og helt glad og tilfreds med dét :-) )


Jeg sendte dem alle SÅ mange tanker dén mandag - og god afledning var at finde min Gelli Plate frem. Jeg bestemte mig for at lave et elefant print - of some sort. Tog udganspunkt i et kort jeg fandt med en mor og en baby-elefant. Jeg lavede adskillige tryk (man kan slet ikke få hold på det altså....); oprindeligt ville jeg lave selve trykket på akvarelpapir - men synes aldrig det blev helt godt. Så gik jeg videre til det papir jeg holder allermest af at trykke på; madpapir på rulle. Jep -intet mindre. Det er stabilt men samtidig så tyndt at det fungerer super godt godt som collage papir. Ingen af trykkene var helt som jeg gerne ville have.....så de måtte ligge et stykke tid. " Har kogt" - mens jeg har overvejet, hvordan jeg ville komme videre.


Den anden dag besluttede jeg mig for at sætte saksen i nogle af papirerne og endte med et helt andet udtryk, end det jeg startede med; dels står elefanterne ovenpå hinanden istedet for overfor hinanden og så er baggrunden helt "rolig" da jeg vendte tilbage til den oprindelige tanke om akvarel papir. Denne gang uden farve. Jeg brugte min Big Shot og blå rester (der var RIGELIGT at tage af ) til at skrive hans nye, fine navn: Mads.





















Det lille billede er sat i en enkel, sort træramme. Søstrene Grene har for tiden fine rammer i flere forskellige størrelser - i henholdsvis sort og natur. Jeg synes de er rigtig fine og har nuppet et par stykker af hver. Den ene fik Mads med et kærligt ønske om en god bedring - og alle mine gode tanker lagt i hver en lille elefant-fiber :-)